Udredning: Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - resultater for 2005
Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg og radioaktive stoffer, nukleare anlæg), er et af flere vigtige elementer for at sikre en optimal strålebeskyttelse på arbejdspladsen. Ud over at give et mål for dosisudsættelsen for den enkelte arbejdstager i en given periode har dosisovervågning også til formål at demonstrere overholdelse af lovgivningsmæssige krav herunder i særdeleshed overholdelse af dosisgrænserne.
Dosisovervågning af ekstern bestråling med et egnet persondosimeter, der bæres af den enkelte arbejdstager i en passende periode, har været benyttet i Danmark siden begyndelsen af 60'erne. Siden 1990 har resultatet af alle individuelle udlæsninger af persondosimetre været registreret i Sundhedsstyrelsens (Statens Institut for Strålehygiejne) register for persondosimetri.
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere – Resultater for 2005
Noter:
- Obs! Fejl i ISBN elektronisk udgave 1901-4848