Gå til hovedindhold

Omgivelsernes betydning for at fremme fysisk aktivitet - rapportering fra et netværksseminar

Befolkningen bliver tungere og tungere, og overvægt udgør i dag et betydeligt problem for alle aldersgrupper i det danske samfund. Samtidig viser undersøgelser, at rigtig mange mennesker, både børn og voksne, ikke bevæger sig tilstrækkeligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 30 minutters fysisk aktivitet daglig for voksne og 60 minutter for børn. Fysisk aktivitet forebygger overvægt, giver en bedre appetitregulering, og påvirker humøret via signalstoffer i hjernen. Samtidig har fysisk aktivitet – uanset andre risikofaktorer – en selvstændig forebyggende effekt på lang række livsstilssygdomme. Det er derfor vigtigt at skabe rammer for og motivere til fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet er ikke blot organiseret og uorganiseret idræt, det er også transport til og fra arbejde, indkøb, uddannelses- og daginstitutioner, firmaidræt og udeliv i by, park, skov mv. De fysiske ramme kan gøre meget for at give mulighed for og motivere til fysisk aktivitet. I det lys er Indenrigs og Sundhedsministeriet, KræftensBekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Skov og Landskab og Center for Idræt og Arkitektur gået sammen om at afholde et netværksseminar om omgivelsernes betydning for at fremme fysisk aktivitet, til inspiration og netværksdannelse mellem forskellige faggrupper, der arbejder med området. 

Omgivelsernes betydning for at fremme fysisk aktivitet


Fysisk aktivitet