Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om depression og selvmordsrisiko under det forebyggende hjemmebesøg.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen under det forebyggende hjemmebesøg.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om mental sundhed, trivsel og ensomhed under det forebyggende hjemmebesøg.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om demens og svækkede kognitive funktioner under det forebyggende hjemmebesøg.
I rapporten gennemgås den nuværende viden om, hvordan forskellige niveauer af alkoholindtag og drikkemønstre påvirker helbredet.
Her kan forebyggelseskonsulenten finde redskaber og materiale til træning og forberedelse af kommunikationen under det forebyggende hjemmebesøg. I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg er der desuden i noterne henvist til undersøgelser mv., hvori der kan indgå redskaber.
Her kan forebyggelseskonsulenten finde redskaber og materiale, som kan anvendes til forberedelse af det forebyggende hjemmebesøg. I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg er der desuden i noterne henvist til undersøgelser mv., hvori der kan indgå redskaber.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om mad og måltider, under- og overvægt under det forebyggende hjemmebesøg.
Her kan forebyggelseskonsulenten finde redskaber og materiale til forberedelse af de enkelte temaer under samtalen i løbet af det forebyggende hjemmebesøg:
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om alkohol under det forebyggende hjemmebesøg.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om ofte forekommende sygdomme og tilstande hos ældre under det forebyggende hjemmebesøg.
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om fysisk formåen herunder faldrisiko under det forebyggende hjemmebesøg.
Retningslinjerne for skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner er blevet præciserede i forhold til, hvad ledelsen skal gøre, når de skal håndtere enkelttilfælde eller smitteudbrud af COVID-19.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, om der er sket ændringer i, hvem der er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med COVID-19. Samtidig er de gode råd om, hvad man kan gøre, hvis man er i øget risiko, blevet revideret.
Mere end hver femte voksen lever med kroniske smerter, og for mange påvirker det deres livskvalitet og arbejds- og funktionsevne på en negativ måde.
Sundhedsstyrelsen tager området omkring senfølger efter COVID-19 meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi kan hjælpe de mennesker, som har været syge med COVID-19, og som efterfølgende plages af senfølger.
Over de kommende to dage afvikler WHO’s Europa-region møde i den regionale komité. Det er 70. gang, at mødet bliver afholdt, men grundet omstændighederne med udbruddet af COVID-19, foregår det for første gang virtuelt. På mødet vil regionalkomitéen nominere kandidater til WHO’s bestyrelser. Danmark er opstillet til en plads i WHO’s globale bestyrelse, hvor Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm er indstillet som kandidat.
For at styrke informationen til personer med anden etnisk baggrund end dansk er der lavet nye materialer på andre sprog, og eksisterende materialer er blevet oversat eller speaket på flere sprog. Desuden skal en ny ekspertgruppe give input til, hvordan materialerne og Sundhedsstyrelsens øvrige kommunikation om COVID-19 kan nå ud til flere.
Puljen vedrører patienter med vedvarende symptomer på lavt stofskifte/funktionelle lidelser