Sundhedsstyrelsen opfordrer med den kommende kampagne Hvid Januar til, at vi alle støtter hinanden i, at det er helt acceptabelt ikke at drikke alkohol. Samtidig er Hvid Januar en god mulighed for at bryde med sine alkoholvaner og få mere energi.
Flere unge drenge end piger har prøvet at inhalere lattergas fra gaspatroner, og det er i hovedstadsområdet, at lattergas er mest populært blandt de unge. Det viser nye tal for udbredelsen af lattergas fra gaspatroner på ungdomsuddannelser.
Sundhedsstyrelsen har fastsat antallet af uddannelsesforløb i specialtandlægeuddannelsen i en ny dimensioneringsplan for årene 2020-2024.
Ved årsskiftet træder nye regler i kraft om brugen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Derfor har Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejdet håndbøger, film og undervisningsmaterialer til fagpersoner, borgere og pårørende, der beskriver de nye regler, og hvad de betyder i praksis.
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi skriver i årets sidste udgave om HIV Pre-Exposure Prophylaxis (PrEP), der er en forebyggende behandling mod HIV til personer, der er i særlig høj risiko for at blive smittet.
Ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp, oplever i højere grad ensomhed, end dem der ikke modtager hjemmehjælp. Derfor har 12 kommunale puljeprojekter siden 2017 udviklet nye indsatser mod ensomhed i hjemmeplejen sammen med en række frivillige organisationer. Projekterne er afsluttet, og en evaluering og en eksempelsamling samler op på de gode erfaringer.
IRF’s kursuskatalog for 2020 er på gaden og med 24 kurser rundt omkring i landet, er der nu mulighed for at blive styrket i evidensbaseret rationel farmakoterapi.
Sundhedsstyrelsen udgiver en ny vejledning om anvendelse af røntgen til intraorale røntgenoptagelser hos tandlæger. Intraorale optagelser er små røntgenbilleder af tænder og kæber, som er den type af røntgenundersøgelse, de fleste danskere får foretaget hos tandlægen.
En ny opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor mange 15-29-årige, der får klamydia, i de forskellige kommuner. Flere unge kvinder end mænd bliver testet, men blandt de testede er langt flere mænd end kvinder rent faktisk smittede.
Sundhedsstyrelsen har sendt en opdateret national klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder i høring. Retningslinjen beskriver, hvordan kvinder med forskellige former for urininkontinens, kan udredes, og hvilken behandling der er bedst.
Videnscenter for værdig ældrepleje inviterer til temadage om ældre menneskers seksualitet.
Regionerne har for oktober 2019 indberettet 6 overtrædelser af reglerne om maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom.
To hollandske læger er blevet smittet med lassa feber på Masanga-hospitalet i Sierra Leone i Vestafrika. De blev begge evakueret til behandling i Holland, hvor den ene meget tragisk afgik ved døden den 23. november. Den anden læge er stadig indlagt i højisolation på universitetshospitalet i Utrecht. Seks danske frivillige har været i området, men det er usandsynligt, at de skulle være blevet smittet.
Sundhedsstyrelsen har samlet anbefalingerne om fysisk aktivitet hos børn i en ny publikation til dagtilbudsledere sammen med konkrete eksempler fra kommuner, der har arbejdet systematisk på området.
Sundhedsstyrelsen har sendt reviderede retningslinjer for svangreomsorgen i høring. Retningslinjerne vedrører tiden fra graviditeten og til to uger efter fødslen og er blandt andet rettet til læger, jordemødre og sygeplejersker. De er i høring frem til 3. februar 2020.
Sundhedsstyrelsen sender en ny vejledning om brug af åbne radioaktive kilder i høring. Vejledningen udspringer af ny lovgivning på strålebeskyttelsesområdet, og formålet er at gøre det nemmere at forstå og leve op til de nye regler.
Depression er en hyppig sygdom, som både kan behandles med og uden medicin. Månedsbladet Rationel Farmakoterapi skriver om mulighederne for medicinsk behandling af depression.
Antibiotikaforbruget hos landets tandlæger er faldet siden 2015 efter en stor stigning i årene før. Sundhedsstyrelsen ser det som et positivt skridt på vejen mod at mindske antibiotikaresistens.
Omkring 320.000 danskere lider af lungesygdommen KOL, men mange ved det ikke. For kun knap 187.000 er registreret med sygdommen. Kampagnen Pust liv i hverdagen skal få flere til at kende syg-dommens symptomer og gå til læge og få målt deres lungefunktion.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en national klinisk retningslinje for behandling med ilt til akut syge voksne patienter.