Sundhedsstyrelsen og TrygFonden inviterer nye kommuner med ombord i programfasen af Fælles om ungelivet, der løber fra 1. juli 2024 til og med 31. december 2027.
Sundhedsstyrelsen sætter fokus på rygestop, tværsektorielle samarbejder i sundhedsvæsenet og nye partnerskaber til rekruttering af voksne storrygere, når der i slutningen af marts afholdes rygestopkonference i Vejle. Der er stadig ledige pladser.
Sundhedsstyrelsen har opdateret de to pjecer ”Stop med at ryge, når du skal opereres” og ”Alkohol og operation”. Pjecerne er målrettet borgere, som skal have foretaget en planlagt operation, og som enten drikker for meget alkohol eller ryger.
Sundhedsstyrelsen har besluttet at genopslå den kommunale storrygerpulje. Det sker på baggrund af opfordringer fra KL og Praktiserende Lægers Organisation, for at give ansøgerne får mere tid til at udvikle det nødvendige samarbejde på tværs af sektorer.
Den seneste uge har der været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af vapes og puff bars. Sundhedsstyrelsen har tidligere advaret om, at der kan være farlige sundhedsskadelige stoffer i vapes og puff bars, men de seneste hændelser understreger et behov for at gentage advarslen og opfordre til, at forældre taler med deres teenagere om risikoen ved e-cigaretter og puff bars.
Borgere med psykiske sygdomme har større interesse for at ændre livsstil end befolkningen generelt, men ændringerne er samtidig en stor udfordring for dem. Derfor har Sundhedsstyrelsen beskrevet to tilgange: Sundhedspakken og Livsstilsvejledning, som kommuner kan bruge til bedre at hjælpe målgruppen.
Rygning, fysisk inaktivitet og alkohol er de væsentligste årsager til, at danskerne dør tidligt, viser en ny stor rapport fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten viser helt nye opgørelser over, hvor stor belastningen er af 12 forskellige risikofaktorer på mål som for eksempel dødelighed, sygehusindlæggelser og sygedage.
Den europæiske undersøgelse af unge 15-16-åriges forhold til alkohol, rygning samt stoffer viser, at danske unge stadig ligger højt i forhold andre europæiske lande – navnlig når det drejer sig om at drikke sig fuld. Sundhedsstyrelsen opfordrer forældre, folkeskoler og gymnasier til at stå sammen om at få danske unges alkoholforbrug ned på europæisk niveau.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materialer til sundhedsprofessionelle, der gerne vil hjælpe patienter i psykiatrien med at holde op med at ryge.
Trondheim er værtsby for den 11. nordiske folkesundhedskonference, som foregår i dagene 26. – 29. august 2014. Temaet er ”Samfundsudvikling for sundhed og trivsel i Norden”, og Sundhedsstyrelsen er som altid med til at arrangere konferencen sammen med sundhedsmyndighederne i de øvrige nordiske lande.