Den 1. oktober starter det gratis tilbud om influenzavaccination til personer, der er i risiko for alvorlig sygdom ved influenza. I år kan sundheds- og plejepersonale og børn også blive vaccineret. Sundhedsstyrelsen opfordrer til at tage imod tilbuddet.
I dag uddeler Sundhedsstyrelsen uddannelsespriser til to hospitalsafdelinger for deres særlige indsats for at uddanne speciallæger. Priserne uddeles på det årlige inspektormøde, hvor der i år også uddeles priser til årets inspektor og årets juniorinspektor.
Patienter med luftvejssymptomer kan ses som vanligt i almen praksis. Dog skal alle patienter fortsat anvende mundbind i venteværelset og der skal fortsat være fokus på at forebygge smittespredning, herunder at lade sig teste for COVID-19, hvis man har mistanke om smitte. Vejledning til almen praksis om håndtering af patienter med luftvejssymptomer er opdateret og skal nu implementeres landet over.
Sundhedsstyrelsen vil nedsætte en ekspertgruppe, bestående af relevante eksperter fra de arbejds- og miljømedicinske afdelinger, samt førende forskere. Ekspertgruppen skal rådgive om nyeste viden om helbredseffekter af det fluorholdige stof PFOS, samt hvilken rådgivning der kan gives til borgere eller grupper af borgere der har været eksponeret for PFOS.
Revaccinationen kommer til at foregå i flere faser. Første fase er allerede i gang med beboere på plejehjem og borgere med særligt svækket immunforsvar og nu tager vi også borgere på 85 år og derover med i denne fase. I den næste fase er det forventningen, at borgere på 65 år og derover, sundhedspersonale og personer i øget risiko vil få et tilbud om revaccination mod COVID-19.
I år er fristen for at indsende forslag til nye nationale screeningsprogrammer to måneder tidligere end hidtil. Det betyder, at alle forslag til behandling i 2022 skal være modtaget i Sundhedsstyrelsen senest den 1. december 2021.
Regioner, kommuner, almen praksis og private behandlingstilbud kan igen søge midler til at udvide deres tilbud og afprøve nye metoder til at behandle personer med spiseforstyrrelser og selvskade.
Under titlen ’Kvalitet i en værdig ældrepleje’ vil årets konference byde på forskellige perspektiver på, hvordan vi kan skabe en endnu mere værdig ældrepleje. Der vil være fokus på systematiske tilgange til arbejdet med værdighed og den løbende udvikling af kvaliteten i ældreplejen. Konferencen afholdes 4. november i Odense.
Sundhedsstyrelsen har lige åbnet for tilmelding til et gratis endagskursus, der giver en introduktion til evidensbaseret medicin og evidensmetoden GRADE.
Sundhedsstyrelsen følger løbende sygdomsbyrden på sygehuse med fokus på COVID-19, RS-virus, influenza og pneumokoksygdom. Det samme gælder tilslutningen til COVID-19-vaccination og revaccination samt gennembrudssygdomme. Statusrapporten gør status over de seneste to ugers udvikling.
Sundhedsstyrelsen inviterer til webinar om forebyggende indsatser imod ensomhed. Webinaret afholdes d. 26. oktober og tager afsæt i erfaringer og læring fra en række indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre.
En ny rapport har set på, om angst, depression og stress hos gravide påvirker barnets fødselsvægt og fødselstidspunkt, og om det har indflydelse på barnets udvikling og trivsel i de første leveår. Rapporten viser, at det er vigtigt at have fokus på den helt tidlige forebyggende indsats samt fremme af mental sundhed hos den gravide både før, under og efter graviditeten.
Fra d. 1. oktober kan personer i øget risiko og andre udvalgte grupper blive gratis vaccineret mod influenza, og Sundhedsstyrelsen opfordrer til at tage imod tilbuddet.
Sundhedsstyrelsen sender anbefalinger vedr. tværsektorielle forløb for mennesker med spiseforstyrrelser i offentlig høring.
Sundhedsstyrelsen udgiver en ny demenshåndbog med viden og praksisnære råd om seksualitet hos borgere med demens.
I dag er der Ældretopmøde i Odense, hvor Social- og Ældreministeren, Ældre Sagen, FOA og KL inviterer til diskussion og debat om, hvordan fremtidens ældreplejen skal se ud. Sundhedsstyrelsen udgiver i den anledning både et inspirationsoplæg og et debatoplæg om kvalitet og kompetencer i ældreplejen.
Det danske vaccinationsprogram mod COVID-19 indeholder lige nu 2 vacciner; én fra Moderna og én fra Pfizer-BioNTech. Begge vacciner anses som ligeværdige, sikre og yderst effektive. Den enkelte borger bliver tildelt et vaccinationsforløb med enten den ene eller den anden type vaccine. Men fremover vil borgere, som skal i gang med deres vaccinationsforløb, selv kunne vælge, hvilken type vaccine de vil have.
Sundhedsstyrelsen udgiver ti gode råd til seniorer, som står i overgangen mellem arbejdsliv og pension. De ti gode råd tager seniorer og andre interesserede igennem forskellige overvejelser, som man skal være opmærksom på, når man planlægger at forlade arbejdsmarkedet.
Vaccinationsindsatsen skrider frem, og Danmark ligger tårnhøjt på listen over lande med højest tilslutning til vaccinationsprogrammet mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen ønsker at få alle, der ønsker det, vaccineret og at gøre det nemmest muligt for borgere at tage i mod vaccinationstilbuddet.
Sundhedsstyrelsen offentliggør både nye anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud. De supplerer hinanden og er målrettet sundhedspersonalet, samt beslutningstagere og administratorer i sundhedsvæsenet.