Sundhedsstyrelsen er en del af en tværministeriel, faglig gruppe om solbeskyttelse. Solgruppen skal blandt andet sikre udveksling af erfaring og forskningsresultater samt koordination af faglige udmeldinger.
Fra 2024 overvåger Sundhedsstyrelsen overholdelsen af reglerne om de maksimale ventetider på kræftområdet med en ny opgørelse, som giver et nationalt overblik over alle udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider.
I hvert kræftpakkeforløb angives standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforløbet frem til at den initiale behandling igangsættes. For at følge forløbstiderne indførte det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse i 2012 en kvartalsvis monitorering af kræftpakkerne på kræftområdet. Tallene opgøres både på regionsniveau og på landsplan og kan findes herunder.
Lidt sol er godt, fordi det danner vigtig D-vitamin i huden. Men der er også sundhedsmæssige problemer forbundet med at opholde sig direkte i solen.
På denne side kan du tilgå de formularer og blanketter, der er nødvendige i forbindelse med dit arbejde.
Vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft på strålebeskyttelsesområdet den 1. januar 2026.
Sundhedsstyrelsen inddrager tal og undersøgelser som grundlag for forebyggelsesindsatser. Vi holder os orienteret om den faglige viden på området og inddrager ekspertviden i vores anbefalinger.
Periodisk overvågning for helkropsbestråling (gamma, røntgen, beta)
Her kan du læse om specialeplan for kirurgi
Her kan du læse om specialeplan for intern medicin: endokrinologi
Et pakkeforløb for kræft er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med pakkeforløb for kræft er at sikre kvaliteten af patientforløbet, at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.
Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev alle pakkeforløb for kræft revideret
De nationale kræftplaner består af en række forskellige initiativer og investeringer i kræftområdet, der alle har haft til formål at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.
Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.
Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk udarbejdet et fagligt oplæg til Kræftplan V.
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
Alment farlige sygdomme er en særlig kategori af smitsomme sygdomme. Den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts 2021, definerer, hvad der omfattes af kategorien. Epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger til begrænsning af spredning af alment farlige sygdomme.
Sundhedsstyrelsens Videns- og læringspakke til forebyggelse af antipsykotika til patienter med demens understøtter sygehuspersonales systematiske arbejde med at skabe trygge indlæggelsesforløb for patienter med demens.