MERS-Coronavirus eller SARS er undertyper af coronavirus, som er en familie af RNA-virus, som findes i fugle og pattedyr. Der findes flere grupper coronavirus, hvoraf de fleste er ufarlige og en almindelig årsag til forkølelse og luftvejsinfektioner.
Meningokoksygdom skyldes bakterier, som kaldes meningokokker. Sygdommen kan vise sig som meningitis (hjernehindebetændelse), som blodforgiftning eller som begge dele samtidig.
Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med morbillivirus. Vaccination mod mæslinger indgår i det danske børnevaccinationsprogram.
Sygdommen lussingesyge (parvovirus B19 /den femte børnesygdom) er som regel en mild sygdom, der typisk rammer børn. Ca. 2/3 af voksne har antistoffer mod sygdommen på grund af tidligere infektion og kan derfor ikke få sygdommen igen. Hvis gravide, der ikke har haft lussingesyge før, bliver smittet, kan infektionen i nogle tilfælde føre til abort eller blodmangel hos fosteret. Gravide skal derfor være opmærksomme på smitte.
Hovedlus (pediculus capitis) er blodsugende snyltere, der kan leve i menneskers hovedhår. De smitter meget og er generende for den, der har dem. Det er oftest børn i alderen 3-10 år, der får lus.
Kyssesyge (mononucleosis infectiosa) er en virusinfektion med halsbetændelse og evt. hævede lymfeknuder på halsen, i armhuler og i lysken.
Task Forcens formål er at styrke indsatsen for, at færre mennesker udsættes for tvang og understøtte målsætningen om reduktion af tvang frem mod 2030.
I foråret 2024 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL en partnerskabsaftale om mål for mindre tvang i psykiatrien.
Da målgruppen af børn og unge med psykisk mistrivsel, eller som er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse, omfatter en bred gruppe med en lang række forskellige og til tider meget komplekse problemstillinger, er det vigtigt, at der er fokus på en tidlig helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i det enkelte barn/den unge.
Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling vejleder hospitalslæger om eksperimentel behandling til patienter med livstruende sygdomme, når mulighederne for etableret behandling er udtømte.
Ved eksperimentel behandling i udlandet godkender Sundhedsstyrelsen det faglige aspekt, men det er patientens bopælsregion der står for den videre behandling af sagen. Ved forskningsmæssig behandling i udlandet er det udelukkende patientens bopælsregion der behandler sagen. Sundhedsstyrelsen skal blot orienteres efterfølgende.
Et regionsråd kan tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet.
Behandlende sygehuslæger kan indsende henvisning til højt specialiseret behandling i udlandet, såfremt patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der besidder højeste indenlandske specialkundskab indenfor det pågældende område.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
I hvert kræftpakkeforløb angives standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforløbet frem til at den initiale behandling igangsættes. For at følge forløbstiderne indførte det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse i 2012 en kvartalsvis monitorering af kræftpakkerne på kræftområdet. Tallene opgøres både på regionsniveau og på landsplan og kan findes herunder.
Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk udarbejdet et fagligt oplæg til Kræftplan V.
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev alle pakkeforløb for kræft revideret
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.