Her kan forebyggelseskonsulenten finde redskaber og materiale til dels opfølgning på besøgene via henvisning til tilbud, dels egen opfølgning og kvalitetsudvikling på arbejdet med det forebyggende hjemmebesøg. I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg er der desuden i noterne henvist til undersøgelser mv., hvori der kan indgå redskaber.
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Her på siden finder du de retningslinjer, der omhandler hjertesygdomme.
Som lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller lignende kan du komme i kontakt med familier, der er præget af for stort alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materialer, der kan støtte din dialog med børn og forældre om at mindske forbruget.
Der er mange muligheder for at få hjælp, hvis du synes, din far eller mor – eller en anden i din nærmeste familie – drikker for meget.
Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol er at understøtte kommunernes arbejde med alkoholforebyggelse.
Den tredje rapport om sygdomsbyrden beskriver udvalgte konsekvenser og byrdemål for henholdsvis ulykker, selvskade og selvmord i Danmark.
Den første af de tre rapporter om sygdomsbyrden beskriver udvalgte konsekvenser af 21 markante folkesygdomme. Hvor mange dør af sygdomme, hvilke sygdomme sender flest på førtidspension, og hvilke sygdomme bruger vi flest penge på at behandle?
Den anden rapport om sygdomsbyrden beskriver udvalgte konsekvenser og byrdemål for 12 risikofaktorer.
Sundhedsstyrelsen samarbejder med LO, DA, 3F, FOA, Håndværksrådet, PenSam og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om at opfordre virksomheder til at gøre en indsats for at forebygge smerter og sygdomme hos deres ansatte. På den side findes materialer, der kan bruges i indsatsen.
Man skelner mellem en række niveauer af genoptræning og rehabilitering, som er bestemmende for, i hvilket regi indsatserne gennemføres.
Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani, som findes i jorden og smitter via fx forurenede sår. Bakterierne danner et giftstof (toksin), som kan give en livstruende krampetilstand.
Vancomycin-resistente enterokokker
Et vigtigt led i forebyggelsen af antibiotikaresistens er kun at bruge antibiotika, når det er nødvendigt. I Danmark udskrives 90 % af antibiotika af læger i lægepraksis
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til daginstitutioner, skoler og forældre. Formålet med vejledningen er at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler.
Hiv-infektion skyldes smitte med hiv (human immundefekt virus). Ubehandlet smitte med hiv er årsag til tilstanden aids, hvor man får en række følgesygdomme på grund af et nedbrudt immunforsvar. Der konstateres gennemsnitligt 250 nye tilfælde af hiv i Danmark om året, hvorimod aids nu er en sjælden sygdom på grund af den medicinske behandling, som hæmmer hiv.
Meningokoksygdom skyldes bakterier, som kaldes meningokokker. Sygdommen kan vise sig som meningitis (hjernehindebetændelse), som blodforgiftning eller som begge dele samtidig.
Pest er en specifik infektionssygdom, der forårsages af bakterien Yersinia pestis. Der findes to former for pest: lungepest og byldepest.
En række infektioner overføres primært via seksuel kontakt og kaldes derfor seksuelt overførbare sygdomme.
Hib-bakterien (Haemophilus influenzae type b) kan give meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse hos små børn. Vaccination mod haemophilus influenzae indgår i det danske børnevaccinationsprogram.
Fald er den mest almindelige form for ulykke blandt ældre mennesker. At falde går ikke kun ud over det fysiske helbred, men kan også have store psykiske og sociale følger, og i værste fald forårsage dødsfald. Sundhedsstyrelsen har indsamlet viden og praksiserfaringer, der kan støtte kommunernes arbejde med at forebygge fald blandt ældre.