Periodisk overvågning for helkropsbestråling (gamma, røntgen, beta)
Periodisk overvågning for bestråling af ekstremiteter (gamma, røntgen, beta)
Laboratoriet kan måle indholdet af udvalgte radionuklider i væskeformige prøver. Dette gøres ved hjælp af væske-scintillation (H-3, C-14) eller lav-resolution gamma-spektrometri (I-125, NaI detektor). Metoden bruges ved måling af indhold i urin ved intern dosimetri.
Persondosimetrilaboratoriet tilbyder radiologisk overvågning af områder ved hjælp af helkropsdosimetre til ophæng.
Vi råder over mobilt gamma-spektrometri udstyr med elektrisk køling, som kan anvendes til måling udenfor laboratoriet. Udstyret kan f.eks. bruges til måling på store prøve-emner, bygninger eller kilder, som ikke kan håndteres i laboratoriet.
Vi tilbyder identifikation samt måling af indhold af gamma-emitterende radionuklider (NORM, Cs-137, Co-60 m.m.) i materialer og objekter med henblik på karakterisering eller frigivelse.
Vi tilbyder måling af aftørringsprøver i form af vatpinde, for indhold af total aktivitet af alfa- og beta-emittere.
Overflademonitorer benyttes blandt andet på sygehuse og i laboratorier til at detektere og vurdere kontaminering af overflader, typisk i forbindelse med brug af åbne radioaktive kilder.
Elektroniske persondosimetre benyttes blandt andet på sygehuse og i industrien som supplement til lovpligtig dosisovervågning. De fleste typer er designet til at kunne alarmere brugeren, hvis dosis eller dosishastighed overstiger et på forhånd fastlagt niveau.
Vi tilbyder kalibrering af måleudstyr til brug ved måling af I-131 i skjoldbruskkirtlen. Målingen kan bruges til bestemmelse af dosis som følge af indtag (indånding m.m.).
Ved aktivitetsbestemmelse med dosiskalibrator måles aktiviteten af bestemte radionuklider i et prøveglas med bestemt volumen og geometri.
Herunder er angivet takstkoder sammen med aktuelle gebyrer og vejledende eksempler på brug af strålekilder, der udløser den pågældende gebyrtakst.
Her kan du finde svar på de mest hyppige spørgsmål om brug af strålekilder.
Sundhedsstyrelsen nedsætter en referencegruppe, der skal kommentere på det faglige indhold i anbefalingerne udarbejdet i arbejdsgrupperne på psykiatriområdet. Referencegruppen skal også bidrage med relevant organisatorisk viden og sikre den efterfølgende implementering i sundhedsvæsenet. Læs mere i kommissoriet.
Sundhedsstyrelsen har sammen med en arbejdsgruppe undersøgt, hvad der er af viden om, hvilke behandlingsmuligheder voksne med ADHD kan have gavn af - både uden og i kombination med medicin. Kortlægningen er samlet i en national klinisk anbefaling (NKA).
Sundhedsstyrelsen udarbejder nye anbefalinger for behandling af udvalgte svære psykiske lidelser og eventuelt samtidig misbrug
Vigtigt med handling efter 14 dage.
Sundhedsplejersken følger børn fra fødsel til udskoling og spiller derfor en væsentlig rolle i fortælle forældre om børnevaccinationsprogrammet, derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et projekt, hvor Sundhedsplejersker klædes på til at være vaccinationsambassadører.
Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.
Der er mange grunde til, at man kan få stress, og nogle af dem hænger sammen med arbejdet.