Sundhedsklyngerne skal løfte populationsansvaret i optageområdet til hvert akutsygehus og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af geografi og aktører. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder datapakker til at understøtte klyngerne. Tilsvarende er der udarbejdet datapakker med data fra den Nationale sundhedsprofil.
Som led i en målrettet indsats vedrørende tidlig opsporing og behandling af fødselsdepression har Sundhedsstyrelsen gennemført to undersøgelser.
Udover festmiljøer og nattelivet, er grundskolen en vigtig arena for den stofforebyggende indsats, fordi der her er mulighed for at komme i kontakt med stort set alle børn og unge samt deres forældre. Herudover er ungdomsuddannelserne en central arena, da både en stor del af de unges hverdag foregår på ungdomsuddannelserne, og fordi mange uddannelsesinstitutioner danner rammen om en del af de unges festmiljø.
Generelt vil den største effekt af alkoholforebyggelse opnås, når der arbejdes helhedsorienteret og med flerstrengede indsatser på både nationalt og lokalt niveau.
Børn og unge er en helt central målgruppe i alkoholforebyggelsen, da børn og unge er særligt sårbare for alkohols skadelige virkninger. Det skyldes blandt andet, at den unge hjerne ikke er færdigudviklet.
En sund mund og sunde tænder er vigtig for helbredet og livskvaliteten. Sundhedsstyrelsen bidrager til at fastlægge de overordnende rammer for tandplejen, følger udviklingen i tandsundheden og holder sig løbende orienteret om den tandfaglige udvikling bl.a. ved at udarbejde vejledninger, kliniske retningslinjer, tandplejeprognoser og rådgive om tandlægers videreuddannelse.
I takt med, at vi bliver bedre til at behandle kræft, overlever flere mennesker kræftsygdomme, hvilket er positivt. Men en del mennesker oplever såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. I forbindelse med Kræftplan IV udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om viden vedrørende senfølger efter kræft hos voksne.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at alle hjertepatienter tilbydes den bedst mulige relevante behandling og rehabilitering, og at indsatsen i hele patientforløbet styrkes. Sundhedsstyrelsen udgiver efter behov anbefalinger og vejledninger på hjerteområdet, der har til formål at understøtte at hjertepatienter modtager et organisatorisk ensartet, veltilrettelagt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Derfor er rehabilitering og palliation en central del af sundhedsvæsenets indsats på kræftområdet.
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev alle pakkeforløb for kræft revideret
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Overordnet set har unge, der har høj grad af mental sundhed, også et bedre fysisk helbred end de unge, der har dårligt mentalt helbred.
Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og i sundhedsfaglige miljøer er man blevet mere opmærksom på betydningen af mental sundhed i de seneste år.
De fleste børn og unge trives godt, men en del oplever, at de er utilfredse med deres liv, føler sig forkerte og ensomme, er utilfredse med deres krop eller ikke selv stoler på, at de kan noget. Det er særligt vigtigt at sætte ind overfor lav grad af mental sundhed hos børn og unge, da lav grad af mental sundhed kan have langvarige konsekvenser, og nogle ellers er i risiko for at udvikle egentlige psykiske lidelser.
Der findes en række beskyttende faktorer, der påvirker den mentale sundhed.
Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.
Sundhedsstyrelsen har et særligt fokus på at styrke kommunernes planlægningsgrundlag og har derfor opgjort kommunale meromkostninger til borgernes alkoholoverforbrug.
Medarbejdere i kommuner og i sundhedsvæsenet møder undertiden borgere med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale, der kan støtte dialogen med borgeren.
Lav grad af mental sundhed blandt børn og unge har både en kønsmæssig og en social slagside: Flere piger end drenge oplever lav grad af mental sundhed, og børn fra sårbare familier med fx alkoholmisbrug og psykisk sygdom har større risiko end andre for at opleve mistrivsel eller lav grad af mental sundhed.