En sund mund og sunde tænder er vigtig for helbredet og livskvaliteten. Sundhedsstyrelsen bidrager til at fastlægge de overordnende rammer for tandplejen, følger udviklingen i tandsundheden og holder sig løbende orienteret om den tandfaglige udvikling bl.a. ved at udarbejde vejledninger, kliniske retningslinjer, tandplejeprognoser og rådgive om tandlægers videreuddannelse.
I takt med, at vi bliver bedre til at behandle kræft, overlever flere mennesker kræftsygdomme, hvilket er positivt. Men en del mennesker oplever såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. I forbindelse med Kræftplan IV udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om viden vedrørende senfølger efter kræft hos voksne.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at alle hjertepatienter tilbydes den bedst mulige relevante behandling og rehabilitering, og at indsatsen i hele patientforløbet styrkes. Sundhedsstyrelsen udgiver efter behov anbefalinger og vejledninger på hjerteområdet, der har til formål at understøtte at hjertepatienter modtager et organisatorisk ensartet, veltilrettelagt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Derfor er rehabilitering og palliation en central del af sundhedsvæsenets indsats på kræftområdet.
Overordnet set har unge, der har høj grad af mental sundhed, også et bedre fysisk helbred end de unge, der har dårligt mentalt helbred.
Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og i sundhedsfaglige miljøer er man blevet mere opmærksom på betydningen af mental sundhed i de seneste år.
De fleste børn og unge trives godt, men en del oplever, at de er utilfredse med deres liv, føler sig forkerte og ensomme, er utilfredse med deres krop eller ikke selv stoler på, at de kan noget. Det er særligt vigtigt at sætte ind overfor lav grad af mental sundhed hos børn og unge, da lav grad af mental sundhed kan have langvarige konsekvenser, og nogle ellers er i risiko for at udvikle egentlige psykiske lidelser.
Der findes en række beskyttende faktorer, der påvirker den mentale sundhed.
Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.
Sundhedsstyrelsen har et særligt fokus på at styrke kommunernes planlægningsgrundlag og har derfor opgjort kommunale meromkostninger til borgernes alkoholoverforbrug.
Medarbejdere i kommuner og i sundhedsvæsenet møder undertiden borgere med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale, der kan støtte dialogen med borgeren.
Lav grad af mental sundhed blandt børn og unge har både en kønsmæssig og en social slagside: Flere piger end drenge oplever lav grad af mental sundhed, og børn fra sårbare familier med fx alkoholmisbrug og psykisk sygdom har større risiko end andre for at opleve mistrivsel eller lav grad af mental sundhed.
Mental sundhed og trivsel knytter sig til den måde vi er i livet. For børn og unge udgør dagtilbud og skolen væsentlige arenaer. Forskningen viser, at dagtilbud af høj kvalitet og skolemiljøet spiller en afgørende rolle for børn og unges generelle helbred og trivsel – herunder også den mentale sundhed.
Der er mange grunde til, at man kan få stress, og nogle af dem hænger sammen med arbejdet.
Danske unge drikker mindre, end de gjorde for nogle år siden, og de begynder at drikke senere end tidligere generationer af unge. Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde. Sundhedsstyrelsen har særligt fokus på unges alkoholvaner, da alkohol er mere skadeligt for unge end for voksne.
Kortvarig stress er en naturlig reaktion og ikke skadeligt, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression. Langvarig stress karakteriseres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid.
Ebola er en virussygdom, som forekommer i de tropiske egne af Afrika syd for Sahara. Der er aldrig set tilfælde af ebola i Danmark.
For at styrke behandlingen af patienter med funktionelle lidelser i svær grad har Sundhedsstyrelsen oprettet specialfunktioner for funktionelle lidelser i specialeplanen, som beskriver specialiseret, tværfaglig behandling.
Selv om man ikke nødvendigvis kan finde den præcise årsag til, at patienter er syge, er det vigtigt at anerkende, at symptomerne er udtryk for reel fysisk sygdom.
Redskaberne er udarbejdet til praktiserende læger og skal gøre det lettere for den praktiserende læge at hjælpe patienter med funktionelle lidelser i let til moderat grad.