Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er en ramme for organiseringen af de faglige indsatser på området
Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol er at understøtte kommunernes arbejde med alkoholforebyggelse.
Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra august 2022, samlet erfaringer med de tre screeningsprogrammer på kræftområdet for henholdsvis tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft. Det er første gang, der gøres samlet status på programmernes indhold og effekt.
Er der mistanke om, at du har kræft eller udvalgte hjertesygdomme, gælder en række regler for, hvor længe du må vente på udredning og behandling. På denne side kan du finde information om vejledninger og regler på kræft- og hjerteområdet.
Sundhedsklyngerne skal løfte populationsansvaret i optageområdet til hvert akutsygehus og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af geografi og aktører. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder datapakker til at understøtte klyngerne. Tilsvarende er der udarbejdet datapakker med data fra den Nationale sundhedsprofil.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at alle hjertepatienter tilbydes den bedst mulige relevante behandling og rehabilitering, og at indsatsen i hele patientforløbet styrkes. Sundhedsstyrelsen udgiver efter behov anbefalinger og vejledninger på hjerteområdet, der har til formål at understøtte at hjertepatienter modtager et organisatorisk ensartet, veltilrettelagt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Regionens handlepligt udøves, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Sundhedsstyrelsen kan overtage handlepligten i særlige tilfælde.
Der er omkring 340 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark, og hvert år dør omkring 90 kvinder af sygdommen. Siden 2006 er alle danske kvinder mellem 23 og 64 år blevet tilbudt at blive undersøgt for livmoderhalskræft.
I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte. Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere mennesker, der vil have gavn af forebyggelse eller tidlig behandling for sygdommen eller tilstanden.
(Framework Convention on Tobacco Control)
Taskforcen er et nationalt forum, hvor udviklingen på kræft- og psykiatriområdet følges og drøftes.
I 2011 udarbejdede Sundhedsstyrelsen ’Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan’ som var udgangspunkt og baggrund for den daværende regering og satspuljepartiernes nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2012-15.
I 2024 er der indgået en politisk beslutning om at styrke organdonationsområdet gennem en ny national handleplan.
Sundhedsstyrelsen skal udarbejde et fagligt oplæg til en national sundhedsplan med inddragelse af regioner, kommuner, patientorganisationer og andre fagfolk.
Her kan du læse om specialeplan for klinisk onkologi
Sundhedsstyrelsen arbejder med anbefalinger til kommunale sundhedsindsatser, både når det gælder eks. forebyggelse, genoptræning og sygeplejefaglig behandling. I visse tilfælde stilles der også krav til indsatsen.
Maksimale ventetider ved kræft
Det fjerde pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at der skabes mere sammenhængende forløb for diabetespatienter. Det kræver, at alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet.
Fra 2024 overvåger Sundhedsstyrelsen overholdelsen af reglerne om de maksimale ventetider på kræftområdet med en ny opgørelse, som giver et nationalt overblik over alle udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider.
I 2017 udgav Sundheds- og Ældreministeriet Den Nationale Diabeteshandlingsplan. Handlingsplanen består af en række initiativer, og Sundhedsstyrelsen har spillet en central rolle i arbejdet med at implementere indsatserne.