Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten. Planten kommer oprindeligt fra Sydamerika, og de sydamerikanske indianere tyggede cocablade blandt andet for at modvirke træthed og højdesyge. Der findes flere typer kokain, fx ’crack’, og ’freebase’. Under fremstillingen blliver der brugt forskellige kemikalier.
Opioider er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen, og som virker smertestillende på vores centralnervesystem. De mest kendte er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl. Oxycodon og Tramadol (også kaldet Dolol) er også opioider.
Stoffer, som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes), kaldes også inhalanter. Ofte bruges helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, der kan indåndes. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling. Snifning af opløsningsmidler er et meget farligt rusmiddel.
Heroin fremstilles af opiumvalmuens saft - ligesom morfin, kodein og opium. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, fx metadon og fentanyl. Samlet kaldes disse stoffer opioider, og heroin er det stærkeste. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunligt pulver.
'Hvordan har du det?' er den største undersøgelse om trivsel og sundhed i Danmark.