Hvad er dine rettigheder inden for databeskyttelse?
Som registreret har du nogle forskellige rettigheder. Rettighederne har til formål at gøre det gennemsigtigt for dig, så du ved:
hvornår der behandles oplysninger
hvilke oplysninger, der behandles om dig
Du kan se, hvilke rettigheder du har, nedenunder. Ellers kan du læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.
Læs mere om dine rettigheder på datatilsynets hjemmeside
Dine rettigheder
Ret til indsigt
Som registreret har du retten til at vide hvilke af dine personoplysninger, Sundhedsstyrelsen behandler om dig, herunder at få en række oplysninger om behandlingen, heriblandt formålet med selve behandlingen af dine oplysninger.
Ret til berigtigelse
Skulle der opstå tilfælde, hvor vi i Sundhedsstyrelsen har registreret forkerte oplysninger om dig, har du mulighed for at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet.
Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at de urigtige oplysninger slettes. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen er underlagt journaliseringspligt, som i visse tilfælde umuliggøre dette.
Vi kan dog i disse tilfælde tilføje et notat, som er tæt tilknyttet de forkerte oplysninger, således at der ikke herskes tvivl om, at der er rettet i de pågældende oplysninger.
Ret til at blive glemt
Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt. Disse betingelser omfatter situationer, hvor dine oplysninger ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, hvis dit samtykke, som er nødvendigt for behandlingen, trækkes tilbage eller hvis behandlingen er ulovlig. I denne forbindelse gør dig opmærksom på, at vi ikke kan garantere at dine oplysninger bliver slettet, da vi som myndighed er underlagt en journaliseringspligt, som i visse tilfælde umuliggøre dette.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Ønsker du at gøre indsigelse, er det vigtigt, at du begrunder dette med særlige omstændigheder, der knytter sig til din aktuelle situation.
Ret til begrænsning af behandling
Du har ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser er opfyldt. Dette gælder bl.a. i tilfælde at vi har indhentet eller modtaget dine oplysninger ulovligt eller hvis der opstår tvivl om rigtigheden af dine oplysningerne.
Ret til at blive orienteret
Sundhedsstyrelsen skal i en række tilfælde give dig besked, når vi modtager oplysninger om dig. Dette gøres, så vidt muligt straks efter at vi har påbegyndt vores sagsbehandling af dine oplysninger. Her orienterer vi dig bl.a. om, hvilke oplysninger vi behandler og med hvilken hjemmel de behandles.
Ret til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres fra én dataansvarlig til en anden.
Ret til ikke-automatisk afgørelse
Du har ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering.
Ret til sletning/retten til at blive glemt
Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt. Disse betingelser omfatter situationer, hvor dine oplysninger ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, hvis dit samtykke, som er nødvendigt for behandlingen, trækkes tilbage eller hvis behandlingen er ulovlig. I denne forbindelse gør vi dig opmærksom på, at vi ikke kan garantere at dine oplysninger bliver slettet, da vi som myndighed er underlagt en journaliseringspligt, som i visse tilfælde umuliggøre dette.
Sådan bruger du dine rettigheder
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du sende din anmodning med digital post til os via Borger.dk. Dermed kan vi sikre os, at du er den, du siger, du er. Det er derfor af sikkerhedsmæssige årsager, at det skal ske på den måde.
Digital post - Borger.dk
Hvornår kan du forvente svar?
Vi besvarer din henvendelse inden for fire uger, og vi bestræber os altid på at have et fyldestgørende og endeligt svar på din henvendelse på det tidspunkt.
I enkelte tilfælde kan det tage længere tid. Er det tilfældet, vil vi inden for fire uger altid oplyse dig om, hvornår du så kan forvente svar.
Det er vigtigt, at du bestræber dig på at være konkret i din henvendelse. I tilfælde af gentagende, grundløse eller overdrevende henvendelser, har vi mulighed for at opkræve et gebyr for din henvendelse.
Er du 15 år eller derover, kan du selv rette henvendelse. Er du under 15 år, kræves dine forældres accept.
Hvis du ønsker at klage
Ønsker du at klage over behandling af dine personoplysninger, skal du henvende dig til Datatilsynet.
Inden du klager, anbefaler både vi og Datatilsynet, at du tager kontakt til os, hvis vi er den dataansvarlige for dine personoplysninger.
Det giver os mulighed for at svare på dine spørgsmål om vores behandling af dine personoplysninger og eventuelt efterkomme dine ønsker, hvis du mener, at vi bør behandle dine oplysninger på en anden måde, end vi gør.
Klageformular
Hvis du vil klage til Datatilsynet, kan du bruge denne formular. Formularen sikrer, at du får givet de oplysninger, der er brug for, i forbindelse med behandling af din klage.
Begrænsninger af rettigheder
Sundhedsstyrelsen er underlagt en række krav fra anden lovgivning, som i visse tilfælde går forud for databeskyttelsesreglerne.
I tilfælde af, at Sundhedsstyrelsen af denne grund ikke kan efterkomme din anmodning ift. dine rettigheder, har du ret til at få en skriftlig afgørelse med en tilknyttet begrundelse for, hvorfor din anmodning ikke er blevet efterkommet.
I selve afgørelsen vil du få indblik i, hvilke regler vi har anvendt samt de væsentligste faktorer i vurderingen.