Patientens situation spiller ind, når lægen overvejer henvisning til forebyggelse og rehabilitering
Motivation, ressourcer og muligheder for at deltage er blandt de forhold lægen overvejer, når forebyggelse og rehabilitering bringes i spil. En ny undersøgelse viser, hvilke dilemmaer lægerne kan stå med, og hvad der kan understøtte henvisningen
Patienter med kronisk sygdom kan have gavn af blandt andet fysisk træning, støtte til at håndtere sygdommen og hjælp til at ændre vaner. En ny undersøgelse belyser, hvad der har betydning for, om disse tilbud bliver bragt i spil i almen praksis.
Undersøgelsen viser, at lægerne blandt andet ser på patientens motivation, ressourcer, og aktuelle livssituation. Har patienten overskud til at deltage? Kan tilbuddet passes ind i hverdagen? Og vurderer lægen, at patienten vil få noget ud af det?
Det kan stille lægen i et dilemma. En patient kan have behov for forebyggelse eller rehabilitering, men samtidig være svær at motivere eller have begrænsede muligheder for at deltage. Hvis lægen på forhånd vurderer, at et tilbud ikke er realistisk for patienten at deltage i, kan det betyde, at patienten ikke selv får mulighed for at tage stilling til det.
"Rapporten giver os vigtig viden om de barrierer, der kan have betydning for, om forebyggelse og rehabilitering bliver en reel mulighed for den enkelte patient. Det er vigtig viden, når vi skal skabe tilbud, der kan rumme patienter med forskellige behov og forudsætninger og bidrage til mere lige adgang," siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Louise Bredal Mørk Lauridsen.
Patientens motivation og ressourcer indgår i lægens vurdering
Når lægerne vurderer, om et tilbud er relevant, ser de blandt andet på patientens motivation, ressourcer og aktuelle livssituation. Køn er ikke et entydigt kriterium, men flere læger beskriver eksempelvis en forventning om, at mænd i nogle tilfælde er mindre tilbøjelige til at deltage i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser. Det kan have betydning for, hvor aktivt tilbuddene bringes i spil i konsultationen hos lægen. Patientens ressourcer og hverdag spiller også ind. Arbejde, transport, økonomi, sprog, kognitive udfordringer og andre samtidige sygdomme kan gøre det svært at deltage. Gruppeforløb kan fungere godt for nogle patienter, men være en barriere for andre.
Samarbejdet med kommunen kan understøtte henvisningen
Lægerne peger også på en række forhold, der kan understøtte henvisning til relevante tilbud til forebyggelse og rehabilitering. Tydelige kontaktpersoner, faste samarbejdsrelationer samt løbende dialog og feedback mellem almen praksis og kommunen kan understøtte henvisningen.
”Der er både barrierer og fremmende forhold, der har betydning for, om en patient bliver henvist til en forebyggelses- eller rehabiliteringsindsats. Samlet peger rapporten på, at en mere systematisk henvisning kræver klare organisatoriske rammer, et velfungerende samarbejde om tilbuddene og opmærksomhed på de faglige vurderinger af patientens individuelle situation, der træffes i mødet med den enkelte patient. De kommende pakkeforløb til mennesker med kronisk sygdom kommer til at bidrage til en mere systematisk henvisning til patientrettet forebyggelse for udvalgte målgrupper,” siger Louise Bredal Mørk Lauridsen.
Om rapporten
Rapporten ”Henvisninger fra almen praksis til kommunal forebyggelse og rehabilitering: praktiserende lægers perspektiver på barrierer og fremmende faktorer” er udarbejdet af Forskningsenhederne for almen praksis i København og Aarhus for Sundhedsstyrelsen. Rapporten bygger på kvalitative individuelle interviews og fokusgrupper med praktiserende læger fra alle fem regioner, og er gennemført som led i et initiativ under Handlingsplanen for mænds og drenges ligestilling.