Hvad kan vi lære af implementerings- og læringsforløbene om at forebygge voldsomme episoder?
Hvordan forebygger og håndterer man bedst voldsomme episoder og uforståelig adfærd i ældreplejen? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en lang række implementerings- og læringsforløb, der i disse år finder sted i ældreplejen.
Forløbene, som Sundhedsstyrelsen står bag, har til formål at implementere og forankre anbefalingerne til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen. De er en del af Sundhedsstyrelsens Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen (2019). Forløbene har kørt i tre år siden 2021 og fortsætter til og med 2024. Deltagerne tæller både medarbejdere og ledere i ældreplejen.
En ny midtvejsevaluering udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at deltagerne er meget tilfredse med implementerings- og læringsforløbene, og at de finder forløbet relevant, motiverende og brugbart. Samtidig rapporterer langt størstedelen af de deltagere, der har medvirket, at have rykket deres praksis på baggrund af forløbene enten delvist, i høj eller i meget høj grad.
Trivsel for borgere og medarbejdere – et dobbeltperspektiv
Sommetider opstår episoder, hvor borgerens adfærd bliver voldsom. Borgeren kan have svært ved at kommunikere eller give udtryk for egne følelser eller behov. Derfor er det afgørende at betragte borgerens adfærd som et udtryk for, at han eller hun mistrives, og at noget bør ændres, fordi der altid er en årsag til borgerens handlinger. Adfærden kan også skyldes somatiske forhold eller bivirkninger fra medicin.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at episoder med fx udadreagerende adfærd kan opleves voldsomme for medarbejderne og indimellem også kan indbefatte vold og trusler. Disse bør håndteres i et arbejdsmiljøperspektiv. I disse situationer er det vigtigt at vide, hvordan både medarbejder, kolleger og ledelse skal håndtere og efterfølgende lære af episoderne med henblik på at blive bedre til at forebygge fremtidige episoder.
I forløbene har dette dobbeltperspektiv særligt optaget deltagerne på forløbene. Dobbeltperspektivet sætter fokus på, at det er vigtigt både at have blik for trivslen og den værdige ældrepleje ud fra den enkelte borgers perspektiv og samtidig det gode, trygge arbejdsmiljø ud fra medarbejdernes perspektiv.
Opmærksomhed på implementering og forankring
Et væsentligt element på forløbene har været at arbejde med konkrete handleplaner målrettet de deltagende plejeenheder med henblik på at sikre implementering og forankring efter gennemført forløb. Evalueringen viser, at det er forskelligt, i hvilken grad de enkelte plejeenheder er lykkes med at implementere læringen fra forløbene og de udviklede handleplaner. Samtidig er der varierende forudsætninger hos de deltagende plejeenheder til at implementere ændringer i praksis.
Midtvejsevalueringen peger på, at blandt andet ledelsesmæssig opbakning, faciliteringskompetencer hos ledere eller andre nøglepersoner samt et trygt læringsmiljø har betydning for potentialet af, hvordan de lokale handleplaner implementeres i praksis.
Midtvejsevalueringen er dels lavet ud fra en bred, kvantitativ evaluering, hvor 26 kommuner har medvirket og dels fra en dybdegående, kvalitativ evaluering, hvor 3 repræsentative kommuner har medvirket.
Der gennemføres implementerings- og læringsforløb frem til udgangen af 2024, hvorefter 67 kommuner vil have gennemført et forløb.
Læs midtvejsevalueringen
Læs anbefalingerne og find læringsmaterialer her