Gå til hovedindhold

Medicin har en mindre plads i behandlingen af overvægt

Sundhedsstyrelsen udgiver nye anbefalinger for valg af lægemidler til behandling af overvægt.

Sundhedsstyrelsen udgiver nye anbefalinger for valg af lægemidler til behandling af overvægt.

”De nye anbefalinger giver læger i almen praksis et opdateret grundlag for at vurdere, hvilken medicinsk behandling der kan anvendes til personer med overvægt. Anbefalingerne lægger op til, at farmakologisk behandling kun bør udgøre en mindre del af den samlede behandling af overvægt, som primært bør omfatte non-farmakologiske tiltag ", fortæller Simon Tarp, farmaceut i IRF i Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingerne indgår i Den Nationale Rekommandationsliste (NRL), der er en liste, der skal hjælpe med at træffe beslutning om valg eller fravalg af et lægemiddel inden for en given lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Lægemidlers pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen.

”Vi er klar over, at de nye anbefalinger ikke adresserer, hvordan lægen kan prioritere mellem de forskellige anbefalede lægemidler, men vi forventer at udgive en artikel i Månedsbladet om området til sommer”, udtaler Simon Tarp.

Anbefalingerne har været i offentlig høring og er udarbejdet af IRF i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Adipositasforskning.

Du kan finde det fulde baggrundsnotat samt en PIXI udgave her.

Læs metodebeskrivelse for den Nationale Rekommandationsliste her.

Læs mere om overvægt

Relaterede nyheder