Nye regler for udskrivning af recepter
Den 1. oktober 2017 trådte en ny bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler i kraft. Den beskriver blandt andet, at læger som hovedregel skal ordinere medicin elektronisk.
Den 1. oktober 2017 trådte en ny bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler i kraft. Den beskriver blandt andet, at læger som hovedregel skal ordinere medicin elektronisk.
Formålet med den nye bekendtgørelse, om recepter og dosisdispensering af lægemidler, er blandt andet at gøre det klart, at læger som hovedregel skal ordinere medicin elektronisk og eksempelvis ikke gennem håndskrevne recepter. Begrundelsen for det er, at elektronisk ordination forventes at øge sikkerheden for overførsel af korrekte data og mindske muligheden for at forfalske recepter.
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende ændringer:
- Recepter på lægemidler til dosisdispensering, lægemidler til praksis og lægemidler underkastet særlig overvågning (fx euforiserende og afhængighedsskabende) kan fremover alene anvises elektronisk af læger.
- Papir, telefax og telefonrecepter kan fortsat bruges i særlige tilfælde, men apoteket må kun ekspedere dem én gang.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2017.
Du kan læse mere om ændringerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.