Gå til hovedindhold

Giv råd om, hvordan det er at have kræft eller være pårørende til en kræftpatient

Sundhedsstyrelsen holder fire dialogmøder, hvor kræftpatienter og deres pårørende kan dele deres erfaringer, behov og input til at få det bedst mulige kræftforløb.

Sundhedsstyrelsen holder fire dialogmøder, hvor kræftpatienter og deres pårørende kan dele deres erfaringer, behov og input til at få det bedst mulige kræftforløb.  

Regeringen, Danske Regioner og KL vedtog i februar i år 16 initiativer til at forbedre kræftområdet. 9 af de 16 initiativer er forankret i Sundhedsstyrelsen. Derfor vil Sundhedsstyrelsen gerne have input og idéer til arbejdet med at forbedre kræftforløbene.

Møderne tager udgangspunkt i indsatser, som kan have særlig betydning for patienter og pårørende. Deltagerne får mulighed for at drøfte og give feedback i små grupper. Bidragene skal vise, hvad der er væsentligt at tage med i det kommende arbejde med initiativerne for at forbedre forløbene.

Dialogmøde for kræftpatienter og deres pårørende om, hvordan vi får det bedst mulige kræftforløb?

  • 29. maj 2017 kl. 16-18 Rådgivningen i Aalborg: Tilmeld dig mødet (tilmeldingsfrist 12. maj)
  • 1. juni 2017 kl. 16-18 Rådgivningen i Vejle: Tilmelding dig mødet (tilmeldingsfrist 19. maj)
  • 7. juni 2017 kl. 16-18 Center for Kræft og Sundhed, København: Tilmeld dig mødet (tilmeldingsfrist 24. maj)
  • 16. juni 2017 kl. 12-13 Folkemødet, Bornholm, telt J52: Tilmeld dig mødet (tilmeldingsfrist: 29. maj)

Det er gratis at deltage. Sundhedsstyrelsen sender inden for nogle dage en kvittering ud til alle, der har tilmeldt sig et møde.

Relaterede nyheder