Specialeplanen er en succes – men der skal mere fokus på det almene

”Danskerne vælger kvalitet frem for nærhed” – det slog Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde fast, da hun i sidste uge åbnede Sundhedsstyrelsens konference ”Specialeplanlægning – står dogmer for fald?” Og den holdning var der stor tilslutning til blandt de omkring 220 deltagere på konferencen i Odense.

Forud for konferencen havde Sundhedsstyrelsen bedt en række centrale aktører på sundhedsområdet om at give specialeplanlægningen et kærligt-kritisk eftersyn, og inviteret repræsentanter for både de centrale og decentrale sundhedsmyndigheder, store og små sygehuse, en patientforening og Lægeforeningen til at deltage i paneldebatten.

Samlet set var der grundlæggende enighed om en ting: Specialeplanen har været god for det danske sundhedssystem. Kvaliteten i de specialiserede sundhedsstilbud er højnet markant, og, som formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing sagde: ”I udlandet er de meget imponerede over den danske planlægning”. Men ”der er en bagside af medaljen” som Sundheds- og Ældreministeren udtrykte det, og hun kom derefter ind på et af de temaer, som blev gennemgående på konferencen: At man i arbejdet med specialeplanen har fokuseret på de 10 % - og glemt de 90 %, der ligger i hovedfunktionerne.

 ”Selvom den fysiske nærhed til nærmeste sygehus bliver længere, så må vi bevare menneskelig nærhed i mødet med den enkelte”, sagde Sophie Løhde. Og den problemstilling blev suppleret af både oplægsholdere og spørgsmål fra salen. Specialeplanen har om ikke været skyld i, så dog understøttet en øget centralisering. Og samtidig skubbet til en tendens blandt det sundhedsfaglige personale om, at der er mere prestige i arbejdet med specialefunktionerne, og dermed indirekte fremmet problemer med rekruttering på de mindre akutsygehuse.

Det er grundlæggende problemstillinger, som også bliver beskrevet i den analyse, som KORA havde udarbejdet på vegne af Sundhedsstyrelsen, og som blev præsenteret i Odense. Helt kort skitserer rapporten, ”Specialeplanlægning – set fra akutsygehusenes perspektiv” tre problemstillinger, som bekymrer akutsygehusene:

1. Bekymring for fremtiden, og de tendenser for centralisering de ser. De efterlyser mere helhedstænkning.
2. Specialeplanen understøtter billedet af, at prestigen ligger i det specialiserede.
3. Man glemmer, at der er andre funktioner – fokus på de 10 % på bekostning af de 90 %.

Det skortede ikke på forslag til, hvordan de afledte problemer med den øgede specialisering skal tackles fremover. Der var bred enighed om, at alle parter, regioner, sygehuse og sundhedspersonale har et ansvar for at løse ikke mindst rekrutteringsproblematikken. Blandt andet blev det fra flere sider foreslået, at man i regionerne bliver bedre til at samarbejde og til at udnytte de samarbejdsaftaler, der allerede eksisterer. Men også, at der bliver skabt nogle fagligt stærke miljøer på de enkelte sygehuse.

Sundhedsstyrelsens nyudnævnte direktør, Søren Brostrøm, sluttede konferencen af med punktet ”Blev Sundhedsstyrelsen klogere? Hvad vil vi gøre anderledes?” og samlede her op på en række af konferencens hovedpunkter. Han understregede især en af konferencens hovedkonklusioner, at når arbejdet med planlægningen af specialeplan 3.0 går i gang, skal der også være fokus på hvordan der sikres høj kvalitet bredt på alle områder, uanset om de er en del af specialeplanen. Men samtidig slog han fast, at dogmerne stadig gælder: "Øvelse gør mester – og man kan også være mester i det almene”.