Satspulje: Aflastningstilbud til familier med uhelbredeligt syge børn
Institutioner kan søge om midler til aflastningstilbud til familier med uhelbredeligt syge børn via en ny satspulje
Institutioner kan søge om midler til aflastningstilbud til familier med uhelbredeligt syge børn via en ny satspulje
Puljen skal støtte uhelbredeligt syge børn og deres familier ved at tilbyde aflastningstilbud og/eller rekreation undervejs i sygdomsforløbet. Det kan være i de faser, hvor den svære sygdom præger barnet og familiens hverdagsliv, eller i den sidste tid i sygdomsforløbet.
Aflastningstilbuddet skal kunne tilbyde barnet og familien ophold af kortere varighed, hvor der fokuseres på at fremme livskvalitet ud fra en tværfaglig tilgang. Institutionen skal særligt kunne tilbyde støtte, undervisning og rådgivning til familien af sundhedsfaglig, social, fysiologisk (motorisk), pædagogisk og psykologisk art. Aflastningstilbuddet skal desuden kunne støtte den behandling, som er igangsat af den behandlende afdeling.
Udmøntningen sker som en del af satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2015-2018, hvor der er afsat 12 mio. kr. til at afprøve aflastningstilbud med et sundhedsfagligt indhold til familier med uhelbredeligt syge børn.