Gå til hovedindhold

Pulje: Støtte til at reducere den sociale ulighed i sundhed

Sundhedsstyrelsen har udmøntet en pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsnet. 8 projekter modtager støtte til deres projekter.

Sundhedsstyrelsen har udmøntet en pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsnet. 8 projekter modtager støtte til deres projekter. 

Projekterne skal gå til at etablere og udbrede frivillige støttefunktioner, samt til tidlig opsporing af sygdom hos personer med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser.

Sundhedsstyrelsen modtog i alt 16 ansøgninger. De viste 8 ansøgninger er blevet indstillet til at modtage støtte.

Forskel i at navigere i sundhedsvæsenet

Der er markant social ulighed i dødelighed, ligesom der er en klar social forskel i andelen af raske leveår, man har. De personer, der har den korteste levetid, har også flest år med sygdom op til deres dødsfald. Undersøgelser har også vist, at konsekvenserne i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet er socialt ulige fordelt.

Uligheden kan forklares med en række faktorer som for eksempel sociale determinanter og sundhedsadfærd, men den enkelte patients evne til og muligheder for at navigere i sundhedsvæsenet, og for at håndtere egen situation ved kritisk eller langvarig sygdom, kan også have en betydning for det samlede behandlingsforløb.

Derudover kan en gruppe udsatte borgere som for eksempel borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser have vanskeligheder med at benytte de eksisterende tilbud, ligesom de kan have vanskeligt ved at beskrive deres symptomer. Der ses eksempelvis en højere forekomst af sygdomme som epilepsi og muskel- og skeletlidelser blandt borgere med udviklingshæmning.

På denne baggrund har regeringen afsat en pulje til at støtte indsatser, som søger at reducere den sociale ulighed i sundhed.

Relaterede nyheder