Gå til hovedindhold

Tekniske systemtilsyn inden for røntgendiagnostik m.v.

Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har siden januar 2013 udført en række systemtilsyn på offentlige sygehuse med fokus på de ansvarsområder, som hører under de ansvarlige fysikere med ansvar for røntgenkilder inden for røntgendiagnostik og interventionsradiologi.

Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har siden januar 2013 udført en række systemtilsyn på offentlige sygehuse med fokus på de ansvarsområder, som hører under de ansvarlige fysikere med ansvar for røntgenkilder inden for røntgendiagnostik og interventionsradiologi. Det overordnede billede baseret på tilsynene er, at der bliver gjort et godt og solidt arbejde af de besøgte fysikere.

Ved disse tekniske systemtilsyn gennemgår SIS kun de dele af kvalitetssystemet, som direkte er den ansvarlige fysikers ansvarsområde ifølge bekendtgørelse 975, og ikke den ansvarlig leders ansvarsområde eller den generelle del af kvalitetssystemet.

Ved tilsynet besigtiger vi samtlige røntgenkilder, fysikeren er ansvarlig for, de obligatoriske kontroller af røntgenkilderne bliver gennemgået stikprøvevis, og fysikeren bliver interviewet.

SIS har indtil nu været på tilsyn hos 10 fysikere dækkende alle 5 regioner og forventer at have været på tilsyn hos de resterende fysikere medio 2015.

Link

Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter (BEK nr. 975 af 16/12/1998)

Relaterede nyheder