Gå til hovedindhold

Vaccination mod livmoderhalskræft

Kvinder fra årgangen 1985-1992 skal vaccineres nu, hvis de skal nå at blive gratis vaccineret mod HPV

Det midlertidige tilbud om gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV) for kvinder fra fødselsårgangene 1985-1992 udløber med udgangen af 2013.

Vaccinationen består af tre doser, der anbefales givet over et halvt år (dag 0, 2 måneder og 6 måneder). Alle tre HPV- vaccinationer skal være givet inden udgangen af 2013 for at være gratis.

De korteste intervaller, de tre vaccinationer må gives med, er en måned mellem 1. og 2. vaccination og tre måneder mellem 2. og 3. vaccination – så det haster meget med at komme i gang, hvis man skal nå at have alle tre vaccinationer gratis. 

Vaccination sker hos egen læge eller på en af landets vaccinationsklinikker. Lægen kan også rådgive om vaccinationen. 

Kvinden bør få noteret de givne HPV-vacciner på de blanke sider i det gule vaccinationskort fra Statens Serum Institut (SSI), eller på det særlige HPV-indstikskort, der følger med vaccinerne.

Links

Sundhedsstyrelsen: Information om livmoderhalskræft og HPV-vaccination 

MTV-rapport om HPV-vaccination (2007)

Produktinformation om HPV-vaccinen (Gardasil)

WHOs vurdering vedrørende HPV-vaccine (2013)

Nyhedsbrevet: Nyt om bivirkninger

Beskyttelse mod HPV

HPV-vaccination beskytter mod de to mest almindelige typer HPV-virus (type 16 og 18), som kan give livmoderhalskræft. Disse to typer er ansvarlige for 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft. Da vaccinen således ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, er det meget vigtigt, at unge kvinder, fra de fylder 23 år, fortsat deltager i screeningsprogrammet, også selvom de er vaccineret.

Relaterede nyheder