Ny målbeskrivelse i Intern Medicin: Geriatri
Ny målbeskrivelse erstatter den tidligere målbeskrivelse fra 2007 for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Geriatri.
I målbeskrivelsen beskrives de kompetencer, som den kommende speciallæge i geriatri skal kunne mestre. Der er beskrevet hvilke lægeroller, der indgår i den enkelte kompetence ligesom der er forslag til læringsmetoder og tilhørende kompetencevurderingsmetoder. Der er nu i flere mål lagt yderligere vægt på formidling og deltagelse i tværsektorielt samarbejde om den geriatriske patient. Specielt med hensyn til samarbejdet med primærsektoren om den akutte og ikke-akutte geriatriske patient, kvalitetssikring i forbindelse med medicinering og andre forhold, der er kerneopgaver i den geriatriske speciallæges funktion.
Målene for den fælles grunduddannelse i de ni intern medicinske speciale vil blive revideret og efterfølgende indarbejdet i den nye målbeskrivelse.