Idéer til at fremme tryghed blandt ældre i eget hjem
Ældres tryghedsbehov er forskellige – derfor er der også brug for en række forskelligartede løsninger til at imødekomme dem. Nu er der kommet et løsningskatalog, som omfatter en bred vifte af tryghedsskabende løsninger.
Nyt katalog samler 22 tryghedsskabende løsninger
I to måneder har Keld på 72 år (anonym deltager i projektet) haft en magnetisk sensor siddende på sin køleskabslåge. Sensoren har registreret, om køleskabet er blevet åbnet på vanlig vis og har sendt en sms til Kelds datter, hvis ikke det er blevet åbnet i en længere periode. Keld har nemlig længe frygtet at falde og komme til at ligge i længere tid uden at blive fundet. Men med magnetsensoren har han fundet tryghed i, at hans datter vil få besked, hvis der sker ham noget – og han derved ikke har åbnet køleskabet i længere tid.
”Jeg synes, det er et godt initiativ. Jeg fortalte min nabo i kolonihaven om den, men min nabo sagde: Du har altid været skeptisk overfor overvågning. Men sådan ser jeg det ikke, det er bare en kvittering for: Er der aktivitet, eller er der ikke.” – Keld, 72 år
Magnetsensoren er blot én af en række løsninger som Aalborg, Aarhus og Københavns kommuner har afprøvet i regi af projektet Tryghed i eget hjem. Sammen har kommunerne udarbejdet et løsningskatalog med afprøvede løsninger og ideer til at øge følelsen af tryghed hos ældre, der bor i eget hjem. De afprøvede løsninger og ideer har både fokus på borgernes egne ressourcer, samt inddragelse af pårørende og øvrigt netværk. Løsningerne bygger på en omfattende behovsafdækning blandt ældre med nødkald, deres pårørende og kommunale medarbejdere.
Kataloget indeholder tekniske løsninger, der fungerer som supplement til – eller erstatning for – det kommunale nødkald. Det indeholder også organisatoriske løsninger, som kan sikre en mere helhedsorienteret tilgang til understøttelse af tryghed. Endelig indeholder det formidlingsrettede løsninger, der understøtter forebyggelse og kommunikation som middel til øget tryghed i eget hjem.
Kataloget skal give kommunerne kendskab til et bredere udvalg af muligheder til at imødekomme borgernes tryghedsbehov, end tilfældet er i dag. Løsningerne spænder derfor bredt, lige fra magnetsensoren til en animationsfilm, som skal bidrage til at aftabuisere fald blandt ældre. Kataloget indeholder i alt 22 løsninger og idéer.
Nødkald dækker ikke alle tryghedsbehov
Løsningskataloget er et produkt af det tværkommunale projekt Tryghed i eget hjem, der udspringer af et fælles ønske, om at imødekomme borgenes behov for tryghed med en bred vifte af løsninger. Kommunerne har ofte kun få indsatser på hylderne, som kan understøtte borgere med sociale eller personlige tryghedsbehov.
I de fleste tilfælde bevilliges borger et nødkald, men det er ikke altid den bedste løsning, da nødkaldet ofte bruges til en række andre formål, end hvad det oprindeligt er tiltænkt. Det kan være til at få en lille snak eller til at få hjælp til praktiske opgaver som fx at få opsamlet en fjernbetjening eller at få trukket gardiner for. Data fra vagtcentralerne i Aalborg og Københavns kommuner viser, at 50 pct. af alle nødkald enten er fejl eller opkald, der ikke kræver opfølgning fra enten hjemmepleje eller hjemmesygepleje. Kommunerne har derfor mange nødkald hos borgere, som ikke har et akut behov for hjælp.
”[kaldet] kan være alt fra et reelt nødkald, til nogen der bare vil sludre. Det er alting.” – Medarbejder, vagtcentral
Som en del af projektet er der udviklet en model for tryghed, der kan bruges til at identificere, den enkelte borgers tryghedsbehov. Modellen dækker den basale, sociale, funktionelle og personlige tryghed. Modellen er udviklet i samarbejde med Innoba ApS.
Løsninger baseret på data og brugerinddragelse
Løsningskataloget er inddelt i henholdsvis løsninger, der er afprøvet i projektperioden, og idéer og potentialer. De afprøvede løsninger, har kommunerne afprøvet i praksis sammen med forskellige brugergrupper, herunder ældre, pårørende og kommunale medarbejdere. Løsningerne er afprøvet i en enkelt, to eller alle tre kommuner, og er efterfølgende blevet evalueret.
Det er eksempelvis daglige tryghedsopkald, enten fra en person eller en robot, hvor der sendes en sms til en pårørende, hvis ikke borger besvarer opkaldet. En løsning, som en række borgere har været glade for.
”Det er lige den snak der, man får med dem. Det er en tryghed for mig – for jeg har ikke altid kunne komme ud og tale med folk.” – Ældre borger, der modtager daglige tryghedsopkald
Eller et tryghedsværktøj, som personalet på forskellig vis kan anvende, til at sætte gang i dialogen om tryghed med den ældre, og dermed sikre et bedre match mellem behov og indsats.
”Værktøjet kunne bruges til den mere uddybende samtale, hvis man vedtog at tage en mere uddybende samtale ift. tildeling af nødkald. Den får jo en til at reflektere; er det en ensomhedsproblematik, er der andre tilbud, hvad er der i nærområdet osv.” – Visitator
De løsningsideer og potentialer, der er medtaget i løsningskataloget, er opstået undervejs i projektet i forbindelse med markedsafdækning, workshops, interviews med borgere og pårørende eller afprøvninger med forskellige medarbejdergrupper. Det kan eksempelvis være gode idéer til, hvordan nødkaldet kan videreudvikles eller til alternative tryghedsskabende teknologier, såsom smartwatches med nødopkaldsfunktion eller falddetektion, som den ældres selv kan anskaffe sig.
Inspiration til andre kommuner
Kataloget skal være med til at inspirere kommuner, som ønsker at skabe nye tryghedsskabende tilbud til ældre, der bor i eget hjem. Aalborg, Aarhus og Københavns kommuner forventer selv at bruge kataloget som afsæt for udvikling af nye tryghedsskabende løsninger og indsatser til ældre borgere.
Find inspiration til idéer til at fremme tryghed blandt ældre i eget hjem i løsningskataloget .
Kataloget kan også findes på kommunernes hjemmesider, hvor der også kan findes kontaktinformation.