Giv fritidslivet konkrete, handlingsanvisende råd til, hvad de kan gøre for at understøtte et fritidsliv uden rusmidler. Understøt dem eksempelvis i at udvikle alkoholpolitikker.

Stå i videst muligt omfang til rådighed med sparring i udviklingen og udførslen af indsatser i det organiserede fritidsliv. Det kan være en god idé, at programgruppen bidrager til at igangsætte og afholde aktiviteter i samarbejde med fritidslivet. Det giver plads til, at fritidslivsaktøren selv kan definere og forme indsatsen inden for Fælles om ungelivets ramme samt fremadrettet påtage sig ansvaret for indsatsen. Vær opmærksom på, at der formentlig vil være behov for understøttelse fra Fælles om ungelivet, herunder hjælp til koordinering, fastholdelse af fokus, økonomisk støtte, viden mm. i lang tid. I den forbindelse er det vigtigt at sikre en balance mellem Fælles om ungelivets involvering og fritidslivets ejerskab.

Tildel det organiserede fritidsliv økonomiske midler til at løfte opgaven lokalt. Det kan bidrage til, at fritidslivet i større grad selv kan varetage opgaven.

Italesæt Fælles om ungelivets principper om beskyttende faktorer og rusmiddelforebyggelse, datadrevne indsatser og de voksnes ansvar i jeres samarbejde med fritidslivet, men læg jer ikke fast på indsatser på forhånd. Sørg i stedet for at skabe et rum, hvor fritidslivets aktører selv kan definere indsatser, som passer ind i fritidslivets virkelighed, men også Fælles om ungelivets overordnede formål.

I kan forvente en interesse i at arbejde med indsatser om fastholdelse og rekruttering af medlemmer, da det er en dagsorden, der optager mange aktører i det organiserede fritidsliv. Det kan være mere vanskeligt at motivere fritidslivet til at arbejde med alkoholfrie fritidsmiljøer, fx udarbejdelse af alkoholpolitikker og restriktion af salg til mindreårige, da nogle fritidslivsaktører ikke ser det som en del af deres kerneopgave, og salg af alkohol kan være en indtjeningskilde for fritidslivsaktører. Det kræver, at I løbende arbejder for at gøre den rusmiddelforebyggende dagsorden attraktiv for fritidslivet, primært ved at sætte fokus på mulighederne for at øge antallet af medlemmer.

Faciliter dialog og erfaringsudveksling på tværs af fritidslivets aktører, herunder også idrætsråd, ungdomsskole og -klubber samt fritidscentre. Det kan være fordelagtigt at sparre med ligesindede aktører, fordi det kan skabe inspiration til nye indsatser eller motivere nye foreninger til at bidrage til Fælles om ungelivets formål.

Det er tidskrævende at skabe reelle forandringer i samarbejde med det organiserede fritidsliv. Det kræver tillid og vedholdenhed, lokalt ejerskab og ressourcer. Gå derfor tålmodigt til opgaven og accepter, at der ikke skabes forandringer fra start. Vær bevidst om, at jeres relationelle arbejde og gentagne møder er nødvendige for at opbygge lokal kapacitet og skabe forandringer i samarbejde med fritidslivet.

Accepter, at fritidslivets aktører - både ansatte og frivillige - har begrænsede ressourcer til at skabe forandringer lokalt, da deres ressourcer alene rækker til deres kerneopgave. I nogle tilfælde vil det være programgruppen i Fælles om ungelivet, som faciliterer eller understøtter indsatser, mens det i andre tilfælde vil være fritidslivsaktøren selv.

Inviter eksperter til at formidle viden, som kan inspirere det organiserede fritidsliv til at igangsætte nye indsatser. Det kan for eksempel være oplæg, konferencer eller temadage, som har fokus på trænerens rolle, trivselsfremme i fritidslivet eller unges rusmiddelbrug.

Tydeliggør, at træneren, lederen eller den ansatte er rollemodel for børn og unge i fritidslivet, samt at de som fritidslivsaktør har stor betydning for deres medlemmers trivsel og sundhed. Som rollemodeller skal de være bevidste om, hvordan de omtaler brugen af rusmidler og håndhæver fritidslivsaktørens regler om indtag af alkohol og nikotin over for medlemmer, ligesom de selv bør undlade at indtage alkohol og andre rusmidler til træning, stævner, turneringer eller sociale arrangementer.