Få og del viden om nye organiseringsformer i ældreplejen
Deltag i nye netværk med udviklingsmedarbejdere, projektledere og ledere om organisering i ældreplejen, fx faste og tværfaglige teams, selvvisitation m.v.
Overvejer I at afprøve nye organiserings- eller visitationsformer eller andre nye ledelsesmæssige tiltag, og er I nysgerrige efter at høre erfaringer fra andre – eller har I allerede gjort jer erfaringer, som I gerne vil dele ud af? Så deltag i et af vores online intromøder, og hør, om de nye netværk er noget for dig.
På vores online møder, som finder sted over Teams, får du også mulighed for at komme med dine ønsker til, hvilke konkrete temaer netværket skal have fokus på.
Mere om selve netværksmøderne
- Du får mulighed for at udveksle idéer og sparre med andre om udfordringer og løsninger i hverdagen – og får mulighed for at netværke med ligestillede.
- Du kommer til at arbejde med værktøjer og andre metoder, der understøtter genbrug, spredning og implementering i praksis.
- Målgruppen er udviklingsmedarbejdere, projektledere og ledere i ældreplejen.
- Vi etablerer ét netværk i Østdanmark og ét i Vestdanmark. Vi kommer til at lave matchmaking indenfor forskellige undertemaer.
- Der afholdes 3 fysiske netværksmøder i hvert netværk i perioden fra ultimo oktober – primo december 2023. Regn med, at hvert møde varer cirka 3 timer.
- Tilmelding til selve netværkene åbner ultimo august og annonceres bl.a. via dette nyhedsbrev. Det er gratis at deltage i netværket.
Idéen til netværkene udspringer fra projekterne i puljen ”Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen” – særligt de projekter, der omhandlede organisering af ældreplejen – og de mange gode idéer, disse projekter affødte.
Tilmeld dig et online intromøde. Vælg mellem:
- 6. september 2023 kl. 14-15
- 7. september 2023 kl. 14-15
- 12. september 2023 kl. 9-10
- 14. september 2023 kl. 9-10
Møderne arrangeres af Sundhedsstyrelsen og faciliteres af Public Intelligence.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til de nye netværk, er du velkommen til at kontakte projektleder Tina Holck på tinh@sst.dk.
Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen
Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.
Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer
Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.
Denne nyheds temaer: