Fnat
Fnat er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmider. Fnat er ufarlig, men kan være meget generende. Det er vigtigt at kontakte egen læge ved mistanke, så effektiv behandling kan iværksættes.
Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt, og udbrud kan forekomme i daginstitutioner og på skoler, efterskoler og plejehjem, hvor der er tæt hudkontakt mellem personer i forbindelse med fx leg og plejesituationer.
Hovedsymptomet på fnat er kraftig kløe, og sygdommen kan derfor være meget generende og påvirke den smittedes hverdag, selvom fnat ikke almindeligvis er årsag til alvorlig sygdom hos den smittede.
Alle kan blive smittet med fnat, og smitte skyldes ikke mangelfuld personlig hygiejne.
Risiko for smitte kan dog mindskes ved ikke at dele fx håndklæder og sengetøj med andre, hvis der er smitte i hjemmet eller omgangskredsen.
Information om fnat
Smitte
Smitte med fnat kræver oftest længerevarende, tæt hudkontakt, og smitten ses derfor primært i husstanden og hos værelseskammerater, nære venner og seksualpartnere.
I sjældnere tilfælde kan fnat smitte ved kontakt med fx tøj, håndklæder, viskestykker, sengetøj, snavsetøj, møbler med polstring eller lignende.
Udbrud kan forekomme i daginstitutioner og på skoler, efterskoler og plejehjem, hvor der kan forekomme tæt hudkontakt mellem personer.
Der er ikke nogen grund til at undgå normal social kontakt, hvis man har mistanke om, at man har fnat, men tæt fysisk kontakt bør undgås.
Hvis man er blevet smittet med fnat, betragtes man som smittefri 12 timer efter påbegyndt behandling med permethrin-creme og 24 timer efter påbegyndt behandling med Ivermectin-tabletter.
Symptomer
Det tydeligste symptom på smitte er pludselig udvikling af intens kløe over hele kroppen, som oftest opstår 3-6 uger efter smittetidspunktet. Hos personer, der tidligere har haft fnat, kan kløen opstå få dage efter fornyet smitte. Kløen er værst ved sengetid. Sygdommen kan være meget generende og påvirke den smittedes hverdag, selvom fnat ikke forårsager alvorlig sygdom.
Hvis man er smittet med fnat kan man også få udslæt med små vabler. Udslættet ses især ved den tynde hud på og mellem fingre, ved håndled, albuer, bryst og i skridtet. På grund af den kraftige kløe kommer der ofte kradsemærker på huden.
Har man mistanke om, at man har fået fnat, bør man kontakte egen læge. Lægen vil stille diagnosen ved enten at finde en fnatmidegang i huden eller en levende mide.
Behandling
Man kan behandle fnat på ved hjælp af enten lokalbehandling (cremer eller salvier) eller ivermectin-tabletter. Lægen beslutter hvilken behandling som er mest hensigtsmæssig.
Det eneste håndkøbsmiddel mod fnat er permethrin creme 5%, som ofte anbefales som førstevalgsbehandling til voksne og børn, samt til gravide og ammende. Cremen kan også købes på recept med klausuleret tilskud. Lægen skal angive på recepten, at der skal gives tilskud.
Efter behandlingen kan kløen fortsætte i op til 6 uger, hvilket ikke er udtryk for, at behandlingen har svigtet. Hvis kløen fortsætter bør man kontakte egen læge igen. Behandlingssvigt efter brug af permethrin creme kan formentlig skyldes toleransudvikling hos fnatmiderne, gensmitte eller problemer med at følge behandlingen.
Behandling af nære kontakter
Når der er konstateret fnat bør alle husstandskontakter og andre nære kontakter indenfor de sidste 6 uger informeres og opstartes i behandling samtidig med den smittede.
Ved nære kontakter forstås personer, som den smittede enten har haft længerevarende hudkontakt med (fx holdt i hånd, flettet fingre med, givet massage eller haft seksuel kontakt med), eller som den smittede har delt seng, håndklæde, tøj og sko med indenfor de sidste 6 uger.
Nære kontakter bør gennemføre en forebyggende behandling en gang med enten permethrin-creme eller ivermectin. Har der været symptomer på fnat, skal de behandles to gange. Det er vigtigt, at alle behandles samtidig, da andre kan være smittet, selvom de endnu ikke har fået symptomer. Sådan forebygges smittecirkler, som ellers kan opstå, da man kan få fnat flere gange.
Rengøring
Samtidigt med den medicinske behandling skal der igangsættes forebyggende tiltag for alle genstande brugt at den smittede inden for den seneste uge:
- Tøj, sengetøj, håndklæder og bamser m.m. brugt den seneste uge vaskes ved minimum 60˚
- Tekstiler der ikke tåler vask lægges til side i en plastikpose i 7 døgn
- Møbler, madrasser, gulvtæpper, bilsæder e.l. støvsuges grundigt eller undgås anvendt i 7 døgn
- Overfladen på IPads, computer og mobiltelefoner rengøres med enten sprit eller sæbevand
- Det anbefales ikke at fryse genstande, da det er usikkert, hvor hurtigt fnatmider dør i almindelige frysere.
Behandling i institutioner og på skoler
Smitte uden for husstanden er sjælden. Der ses dog udbrud af fnat på efterskoler, hvor børn og unge lever tæt sammen og engang imellem i institutioner og blandt skolebørn.
Behandling af børn i institutioner og skoler er den samme som ved tilfælde i samfundet i øvrigt, og smittede børn holdes hjemme indtil 12 timer efter første dosis af behandling med permethrin-creme eller 24 timer efter første behandling med tabletter. Nære kontakter identificeres for at iværksætte forebyggende behandling samtidig med den smittede.
Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen eller skolen, med mindre de udviser symptomer eller har været i tæt fysisk kontakt til en smittet. Anbefalinger for rengøring er de samme som ved smitte i hjemmet for at sikre, at der ikke er fnatmider på genstande, i tøj, møbler mv., som den smittede har brugt.
Er der behov for det, kan den kommunale sundhedstjeneste vejlede personalet om hygiejniske forholdsregler med videre. Sundhedstjenesten kan om nødvendigt søge rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Behandling på døgninstitutioner, plejecentre og sygehuse
Hvis der kommer tilfælde af fnat hos indlagte patienter og beboere på plejecentre mv., gælder der særlige forholdsregler om
- isolation
- hygiejniske forholdsregler og
- forebyggende behandling af personale og medpatienter/beboere.
Er der behov for det, kan personalet søge rådgivning hos den kommunale hygiejneorganisation eller efter lokale aftaler hos den regionale hygiejneenhed, alternativt Styrelsen for Patientsikkerhed.