xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Gode ideer til samvær og aktiviteter i en tid med COVID 19

Inspirationsmateriale til personale i ældreplejen

FAGHÆFTER 20 MAJ 2020

Materialet indeholder erfaringer fra ældreplejen om emnerne:

  • Samvær i mindre grupper - og på større afstand
  • En ny hverdag - i mindre grupper og på mere plads
  • Kontakt med pårørende i en COVID-19-tid
  • Aktiviteter indendørs - hver for sig sammen
  • Ro og velvære ved stimulering af sanser
  • Aktiviteter i fri luft - med behørig afstand
  • Støtte til borgeren i eget hjem
  • Lette øvelser for ældre, der er nemme at gøre derhjemme
  • Aktiv med demens
  • Opmærksomhed på ensomhed blandt ældre

Inspirationskataloget ”Gode ideer” er udarbejdet af Sundhedsstyrelsens Videnscenter for Værdig Ældrepleje med afsæt i de erfaringer, som borgere og pårørende, ansatte i ældreplejen med praksisekspertise og viden samt råd og organisationer inden for ældreområdet har delt med os.

Videnscentret har indsamlet de gode ideer pr. mail og spurgt medlemmer af referencegrupperne og Det Nationale Råd for Videnscenter for Værdig Ældrepleje i perioden ultimo april til primo maj 2020.

Videnscenter for Værdig Ældrepleje vil med materialet bidrage til formidling af de gode ideer i en tid med COVID-19 til brug i praksis og på tværs af ældreplejen i kommunerne i Danmark.

Partnerskab mod ensomhed på ældreområdet

I forbindelse med opmærksomhed på ensomhed er der etableret et midlertidigt partnerskab på ældreområdet mod ensomhed under COVID-19 med ÆldreSagen og FOA som tovholdere. Partnerskabet skal indsamle og formidle gode erfaringer og løsninger samt udarbejde en ensomhedsstrategi. Erfaringerne vil blive delt via en portal i Socialstyrelsen.

Partnerskabet er en del af aftalen om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19.