Engelsk

Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige. National monitorering med objektive målinger

Denne rapport beskriver resultaterne fra den første nationale monitorering af objektivt målt fysisk aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd blandt 11-, 13- og 15-årige børn og unge.

MONITORERING OG ANALYSER 26 AUG 2019

Tidligere studier baserer sig på spørgeskemaer og selvrapporterede data, hvilket er mere upræcist, bl.a. fordi børn har vanskeligt ved at huske hverdagsaktiviteter, som udgør en væsentlig del af deres daglige fysiske aktivitet. I denne rapport er der anvendt landsdækkende repræsentative objektive målinger ved hjælp af accelerometre, der kan give et mere nøjagtigt mål for den samlede mængde aktivitet, mængden i forskellige intensitetsintervaller, samt forholdet mellem sammenhængende og sporadisk aktivitet.

Rapporten viser, at størstedelen af de danske 11-15-årige ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.