xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Vejledning for udførelse af behandling og test af allergi

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en vejledning, der samler op på behandling og test af allergier. Vejledningen præciserer det beredskab, der skal være til stede i lægepraksis og på hospitalet, når man behandler og tester for allergi, samt lægger op til at flytte opgaven med allergenprovokation.

15 JAN 2021

Allergi skyldes at immunsystemet reagerer unormalt eller for kraftigt på stoffer, som kroppen egentlig burde tåle. Det kan for eksempel være pollen, dyrehår, støvmider eller mad, som udløser allergiske anfald.  

Allergi og allergiske følgesygdomme som astma, høfeber, eksem, nældefeber mv. er hyppige sygdomme. Den allergiske sygdom og reaktionen herpå er meget individuel og kan variere i sværhedsgrad fra sæsonbestemte gener til alvorlige, livstruende reaktioner.

Vejledningen beskriver udvalgte udrednings- og behandlingsprocedurer af personer med symptomer på allergi, hvor der i sjældne tilfælde kan opstå akutte, livstruende allergiske reaktioner i form af anafylaksi. Procedurerne omfatter allergen-specifik immunterapi, priktest og allergenprovokationer.

Derudover beskriver vejledningen det udstyr og den medicin, der skal være tilgængeligt som en del af det akutte beredskab ved udførelsen af allergene procedurer og ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner. 

Vejledningen beskriver også, at en række allergitests frem over kun skal kunne udføres på hospitaler og sygehuse. 

Det er heldigvis sjældent, at folk udvikler alvorlige anafylaktiske reaktioner som følge af test for allergi. Men hvis det sker, er det vigtigt, at testene foregår i rammer, som kan give akut behandling. Derfor vil test af allergier for fødevarer, lægemiddelprovokationer og bronkiale provokationer i fremtiden kun blive udført på hospital eller sygehus, som har det fornødne beredskab på plads,” fortæller konstitueret enhedschef Katarina Gesser. 

Test ved provokation af allergi i øvre luftveje og øjne kan fortsat udføres i speciallægepraksis, da risikoen for anafylaktiske reaktioner her er lav.

Vejledningen er en opdatering af behandlingsformerne beskrevet i Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om akutberedskab ved allergen-specifik immunterapi’ fra 2004 og erstatter således denne. 

Det skal bemærkes, at vejledningen ikke redegør for akutberedskab ved vaccination for Covid-19. 

Vejledningen træder i kraft den 1. februar 2021.