Vacciner i børnevaccinationsprogrammet
I det danske vaccinationsprogram vaccinerer vi mod 10 sygdomme.
Børnevaccinationsprogrammet beskytter børn mod alvorlige infektionssygdomme. Samtidig bidrager vaccination til at begrænse smittespredning. Jo flere børn, der bliver vaccineret, desto sværere er det for sygdommene at sprede sig.
Nogle børn kan ikke vaccineres, fordi de er enten er for små eller har bestemte sygdomme. Disse børn vil være beskyttet, hvis tilstrækkeligt mange andre børn vaccineres, så smitten ikke kan cirkulere i befolkningen. Dette kaldes ”flokbeskyttelse”.
Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om forældre vil lade deres børn vaccinere. Vaccinationerne gives hos den praktiserende læge.
På denne side kan du læse mere om de vaccinationer, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram.
Læs om vaccinerne
Vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien (DiTeKiPol-Hib-vaccination)
Hvad beskytter vaccinen mod?
DiTeKiPol-Hib-vaccinen gives som ét stik og beskytter mod følgende alvorlige sygdomme:
Difteri, som kan give alvorlig halsbetændelse og vejrtrækningsbesvær og i værste fald være livstruende.
Stivkrampe (tetanus), som skyldes en bakterie, der blandt andet findes i jord og kan komme ind i kroppen gennem sår. Stivkrampe kan medføre muskelstivhed og en krampetilstand, som i værste fald kan være livstruende.
Kighoste, som er en meget smitsom sygdom, der kan give voldsomme og langvarige hosteanfald. For spædbørn kan sygdommen i værste fald give vejrtrækningsbesvær og være livstruende.
Polio (børnelammelse), som i værste fald kan medføre varige lammelser og være livstruende for barnet, hvis vejrtrækningen bliver påvirket.
Hib (Haemophilus influenzae type b), som er en bakterie, der kan give alvorlige og potentielt livstruende sygdomme som fx hjernehindebetændelse (meningitis), strubelågsbetændelse og blodforgiftning (sepsis).
Hvornår gives vaccinen?
Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Den gives samtidig med vaccination mod pneumokosygdom. Lægen giver de to stik forskellige steder på barnets krop, ofte på ydersiden af hvert lår.
Når barnet er vaccineret tre gange, er det beskyttet, indtil det er omkring 5 år, hvor det får endnu en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Herefter forventes barnet at være beskyttet mod difteri og stivkrampe i mindst 10 år. Vaccinationen beskytter mod kighoste i 5-10 år og mod polio resten af livet. Efter tre vaccinationer mod Hib-bakterien er barnet livslangt beskyttet.
Hvilke bivirkninger kan der være?
De hyppigste bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed dér, hvor barnet er blevet stukket. Nogle børn får feber, hovedpine eller bliver utilpasse i de første dage efter vaccinationen. I sjældne tilfælde kan feber give feberkramper.
Andre anbefalinger
Alle gravide tilbydes gratis vaccination mod kighoste. Vaccinationen medfører, at beskyttende antistoffer overføres til barnet under graviditeten og beskytter barnet i de første levemåneder, før barnet selv opnår beskyttelse gennem vaccination. Læs mere her.
Læs mere
Find mere information om sygdommene:
Find mere information om vaccinen i Statens Serum Instituts vaccineleksikon:
Vaccination mod pneumokoksygdom
Hvad beskytter vaccinen mod?
Pneumokokvaccination beskytter mod sygdom forårsaget af pneumokokbakterier. Pneumokokker kan blandt andet give mellemørebetændelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan bakterierne sprede sig til blodbanen og give alvorlige sygdomme som blodforgiftning (sepsis) og hjernehindebetændelse (meningitis).
Hvornår gives vaccinen?
Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Den gives samtidig med DiTeKiPol-Hib-vaccinen. Lægen giver de to stik forskellige steder på barnets krop, ofte på ydersiden af hvert lår.
Børn er mest udsatte for alvorlig pneumokoksygdom i de første leveår. Vaccination beskytter barnet i denne periode, hvor risikoen for alvorlig sygdom er størst.
Hvilke bivirkninger kan der være?
De mest almindelige bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed dér, hvor barnet er blevet stukket. Barnet kan også få feber eller blive utilpas efter vaccinationen.
Læs mere
Find mere information om pneumokoksygdom:
Find mere information om vaccinen i Statens Serum Instituts vaccineleksikon:
Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination)
Hvad beskytter vaccinen mod?
MFR-vaccination beskytter mod følgende sygdomme:
Mæslinger, der er en meget smitsom sygdom, som kan føre til mellemørebetændelse og lungebetændelse. I alvorlige tilfælde ses komplikationer som fx hjernehindebetændelse (meningitis) og hjernebetændelse, der i værste fald kan medføre varige skader eller være livstruende.
Fåresyge, der i sjældne tilfælde kan føre til hjernehindebetændelse (meningitis), som i værste fald kan være livstruende. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne, hvilket kan medføre nedsat fertilitet.
Røde hunde, der hos børn typisk giver et mildt sygdomsforløb med feber, forkølelsessymptomer og rødt udslæt. Børn vaccineres blandt andet for at beskytte gravide mod smitte, da infektion under graviditeten kan medføre alvorlige misdannelser hos fosteret.
Hvornår gives vaccinen?
MFR-vaccination gives når barnet er 15 måneder og 4 år. Når barnet har fået to MFR-vaccinationer, er det beskyttet resten af livet.
Hvilke bivirkninger kan der være?
MFR-vaccination kan give rødme, hævelse og ømhed på indstiksstedet. Nogle børn kan også få feber og udslæt, typisk 1-2 uger efter vaccinationen.
Andre anbefalinger
Voksne, der ikke tidligere er vaccineret mod mæslinger og ikke har haft sygdommen, bør vaccineres mod mæslinger. Vaccinationen er gratis. Personer født før 1974 regnes som udgangspunkt for beskyttede mod mæslinger, da langt de fleste har haft sygdommen som børn. Personer født før 1974 behøver derfor ikke vaccination, men kan dog godt blive gratis vaccineret, hvis lægen vurderer, at der er indikation for vaccination.
Kvinder, som ikke er immune mod røde hunde, kan vaccineres gratis med MFR-vaccinen for at forebygge røde hunde under en eventuel fremtidig graviditet. Vaccination må ikke gives under graviditet.
Læs mere
Find mere information om sygdommene:
Find mere information om vaccinen:
HPV-vaccination mod kræft og kønsvorter
Hvad beskytter vaccinen mod?
HPV-vaccination beskytter mod infektion med HPV-typer, der kan føre til kræft og kønsvorter. Vaccinen mindsker risikoen for blandt andet livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. Den beskytter også mod nogle tilfælde af kræft i skeden, de ydre kønsorganer, penis og mundsvælg.
Når børn bliver vaccineret mod HPV, er de beskyttet mod næsten 9 ud af 10 tilfælde af analkræft og kønsvorter. Piger er også beskyttet mod 9 ud af 10 tilfælde af livmoderhalskræft og mod nogle tilfælde af kræft i skeden og de ydre kønsorganer.
Hvornår gives vaccinen?
HPV-vaccination tilbydes både piger og drenge, når de fylder 12 år. Barnet skal vaccineres to gange med mindst fem måneders mellemrum. Hvis vaccinationen først begynder, efter barnet er fyldt 15 år, skal barnet vaccineres tre gange.
Hvilke bivirkninger kan der være?
De mest almindelige bivirkninger er smerte, rødme og hævelse dér, hvor barnet er blevet stukket, samt hovedpine. Nogle får også feber, træthed, svimmelhed eller kvalme.
Særlige forhold
Vaccinationen anbefales ved 12 år, fordi den virker bedst, når den gives før seksuel debut. Vaccination kan dog stadig have effekt, selvom man allerede er seksuelt aktiv, da man ikke nødvendigvis er blevet smittet med de HPV-typer, vaccinen beskytter imod.
Læs mere
Find mere information om HPV:
Find mere information om vaccinen:
Læs om Børnevaccinationsprogrammet
Overvågning for vaccinationsdækning
Statens Serum Institut overvåger tilslutningen til vacciner i Danmark. På deres hjemmeside kan du finde tilslutningstal for blandt andre vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet:
Årsrapporter om børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsstyrelsen har siden 2014 udarbejdet årsrapporter om børnevaccinationsprogrammet i samarbejde med Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen.
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2023
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2022
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2019-2021
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2018
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2017
Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2016

