Nogle gange er omsorg den bedste medicin - andre gange er det antibiotika
Nogle gange er omsorg den bedste medicin
Alle børn bliver syge, får hoste, forkølelse, ondt i ørerne, forkølelse- eller børnesår. I de fleste tilfælde skyldes infektionerne virus, som antibiotika ikke virker mod. I andre tilfælde er antibiotika den rigtige behandling.
Denne side giver dig viden om, hvornår antibiotika til børn er nødvendigt, og hvornår du trygt kan se tiden an og følge din læges råd.
Hvad er antibiotika, og hvordan virker det?
Antibiotika er medicin, der bruges til at behandle infektioner forårsaget af bakterier. Det virker ikke mod virus, som er årsag til de fleste forkølelser, hoste og hals- og øreinfektioner hos børn.
Mange sygdomme går over sig selv, fordi barnets immunforsvar selv kan bekæmpe infektionen.
5 hurtige om antibiotika
Antibiotika virker kun mod bakterier, ikke mod virus.
De fleste infektioner hos børn går over af sig selv uden antibiotika.
Unødvendig brug af antibiotika kan føre til resistente bakterier.
Antibiotika kan give bivirkninger som ondt i maven, diarré, opkastninger og udslæt.
Lægen vurderer altid, hvornår antibiotika er nødvendigt.
Se videoer om antibiotika
Små børn bliver ofte syge. Men heldigvis kan kroppen klare de fleste infektioner selv. Din læge vurderer, om antibiotika er det rigtige valg. Og når det ikke er nødvendigt er det din omsorg og nærhed, der hjælper mest.
Antibiotika virker på nogle bakterier. Men mange infektioner hos børn skyldes virus. Hoste, forkølelse og ømme ører går ofte over af sig selv, og her virker antibiotika ikke. Lægen vurderer om antibiotika gør en forskel. Nogle infektioner kræver antibiotika.
Antibiotika er en livsvigtig medicin, som kun skal bruges når det er nødvendigt. På den måde kan vi også i fremtiden behandle infektioner. Bakterier kan ændre sig, så antibiotika ikke har den ønskede effekt. Jo mere antibiotika vi bruger, jo hurtigere sker det. Derfor skal vi bruge antibiotika med omhu.
Ofte stillede spørgsmål om antibiotika
Virker antibiotika på forkølelse?
Nej. Antibiotika virker ikke på forkølelse. De fleste infektioner i ører, næse og hals skyldes virus, og i disse tilfælde har antibiotika ikke nogen effekt.
Er antibiotika nødvendigt ved lette bakterieinfektioner?
Ofte ikke. En let mellemørebetændelse eller halsbetændelse kan kroppen selv bekæmpe – også selvom infektionen skyldes bakterier. Antibiotika gør sjældent barnet hurtigere rask.
Er der bivirkninger ved antibiotika?
Antibiotika kan påvirke barnets naturlige bakteriebalance og kan give bivirkninger som mavepine, diarré, opkastninger og udslæt. Bivirkninger ved antibiotika opstår, fordi antibiotika ikke kun påvirker de bakterier, der forårsager infektionen, men også de gavnlige bakterier i kroppen.
Det er derfor vigtigt, at antibiotika kun anvendes, når der er behov, og når fordelene ved behandlingen vurderes at opveje risikoen for bivirkninger. Ved bakterielle infektioner kan behandlingen være nødvendig og gavnlig. Ved milde infektioner, såsom mellemørebetændelse, kan kroppen i de fleste tilfælde selv bekæmpe sygdommen. Antibiotika kan give bivirkninger, som overstiger den gavnlige effekt.
Hvorfor giver antibiotika risiko for resistente bakterier?
Når man bruger antibiotika, er der risiko for, at bakterierne bliver modstandsdygtige eller resistente. Man skal derfor kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt. Ellers kan antibiotika miste sin effekt. For at sikre, at antibiotika fortsat kan hjælpe mod alvorlige bakterielle infektioner, som svær bakteriel lungebetændelse, er det vigtigt kun at bruge medicinen, når lægen vurderer, at der er behov.
Er det mit barn eller bakterierne, der kan blive resistente over for antibiotika?
Det er bakterierne - ikke dit barn - der kan blive resistente over for antibiotika. Når antibiotika bruges, kan nogle bakterier blive modstandsdygtige over for medicinen. Det kan betyde, at infektioner senere bliver sværere at behandle.
Hvornår skal mit barn have antibiotika?
Dit barn skal have antibiotika, hvis lægen vurderer, at der er en bakterieinfektion, hvor behandling er nødvendigt. Følg altid lægens råd.
Hvornår skal du søge læge?
Kroppen kan ofte selv bekæmpe feber, forkølelse eller en let mellemørebetændelse eller halsbetændelse uden antibiotika.
Søg læge eller kontakt lægevagten/1813 hvis dit barn:
Er tydeligt påvirket, sløv eller svær at få kontakt med
Ikke vil drikke, kaster meget op eller ikke tisser
Har haft feber i mere end 3-5 dage uden bedring
Ring 1-1-2, hvis dit barn:
Har tegn på stiv nakke, da det kan være tegn på hjernehindebetændelse (meningitis)
Andre symptomer, hvor du også skal søge læge
Har dit barn ondt i ørene, skal du søge læge, hvis barnet:
Har øresmerter i mere end et døgn trods smertestillende medicin.
Har et rødt, ømt område bag øret eller et øre, der begynder at stritte.
Er dit barn forkølet og/eller har ondt i halsen, skal du søge læge, hvis barnet:
Får høj feber, hvæsende eller besværet vejrtrækning eller gøende hoste
Har synkebesvær og feber i mere end 3 dage
Savler meget og har svært ved at synke eller åbne munden
Hoster dit barn, skal du søge læge, hvis barnet:
Har svært ved at få vejret eller har smertefuld eller meget hurtig vejrtrækning
Virker sløv
På sundhed.dk kan du finde mere information om sygdomme, og hvordan du bedst kan passe på dit barn, når det er sygt.
Pjecen er til dig, der har været til lægen med dit barn
Formålet med pjecen er at give dig som forælder:
hjælp til at vurdere, hvornår du skal kontakte lægen igen
kort og klar viden om antibiotika
kort information fra lægen
hjælp til at holde øje med dit barns symptomer
Kopitegning til venteværelset, mens dit barn venter
