Gå på opdagelse i vores gratis tilbud og aktiviteter inden for ældrepleje.
Tillid til medarbejderne og borgernær ledelse er centralt for udvikling på ældreområdet. Det kalder på ledelse og organisering, der skaber tydelige rammer, giver medarbejderne fagligt råderum og understøtter, at beslutninger træffes tæt på den ældre. Hent viden og inspiration om emnet i vores håndbøger, analyser, redskaber og ikke mindst cases.
Helhedspleje spiller en vigtig rolle i ældreloven. Med helhedsplejen modtager borgerne sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, hvor den enkelte borgers behov og ønsker står i centrum for den hjælp og støtte, der leveres. Når borgernes ønsker og behov ændrer sig, tilpasses hjælpen i dialog med de medarbejdere, der kommer hos borgeren. Bliv klogere på helhedspleje her.
Det er vigtigt at forebygge sygdomme og funktionstab og fremme sundheden blandt ældre, så de ældre borgere kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv med funktionsevnen længst muligt i behold. Ældreloven lægger også vægt på den forebyggende indsats, så de ældre borgere understøttes i at have en alderdom med mest mulig selvstændighed og evne til at tage vare på deres egne behov. Dette tema handler om, hvordan I som professionelle eller som repræsentanter for lokale foreninger og organisationer kan finde og række ud til de ældre, og hvordan I konkret kan arbejde med forebyggelse. Find også vores anbefalinger og inspiration på forebyggelsesområdet fordelt på emner fra A-Z.
Med ældreloven har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge forebyggelsen efter lokale behov og de ældre borgeres livssituation. Hvis I mangler inspiration til, hvordan I griber forebyggelse an i de nye rammer, så er der hjælp at hente her.
Et godt samarbejde med de pårørende er vigtigt i en ældrepleje med fokus på livsglæde, selvbestemmelse og samspil. Det øger trivslen hos både borgere, pårørende og medarbejdere. Af samme grund er det tætte samspil mellem ældreplejen og de ældres pårørende også en vigtig del af ældrereformen. Find viden, inspiration og redskaber til at styrke samarbejdet med pårørende her.
Mangler I inspiration og materialer til arbejdet med at omsætte ældrelovens bestemmelser om helhedspleje til praksis, finder I her på siden en vifte af forskellige materialer, der kan inspirere eller støtte jer i arbejdet med helhedsplejen.