Vidensafdækning af praktiserende speciallæger som sektor
De praktiserende speciallæger som sektor kan være med til at understøtte en samlet omstillingen af sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen har afdækket sektoren, og arbejdet har dannet grundlag for udarbejdelsen af nationale retningslinjer, som understøtter regionernes planlægning af området.
Sundhedsstyrelsen har afdækket området med praktiserende speciallæger som sektor. Vidensafdækningen har dannet grundlag for udarbejdelsen af nationale retningslinjer for speciallægehjælp, der indføres som led i sundhedsreformen. Vidensafdækningen er et supplement til Sundhedsstrukturkommissionens analyser af speciallægepraksis, der beskrev tre overordnede anbefalinger for de organisatoriske rammer.
Vidensafdækningen vedrører rammer og styring af sektoren, kvalitetsarbejde, eksisterende planlægningspraksis, opgavevaretagelse og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Vidensafdækningen har taget udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan arbejder regionerne med kapacitetsplanlægning af speciallægepraksis, og er der sær lige udfordringer for planlægningen, dels regionalt, dels i et nationalt perspektiv?
Hvilke opgaver varetages i speciallægepraksis, og hvordan arbejder speciallægepraksis med systematisk kvalitetsudvikling?
Hvordan arbejdes der med udvikling af sektoren, fx bedre anvendelse af den eksisterende kapacitet, samarbejde med øvrige aktører mv.?
Vidensafdækningen er blevet udarbejdet på baggrund af dokumentanalyse af Sundhedsstrukturkommissionens rapporter og dertilhørende analyser, overenskomst og øvrige aftaler for speciallægehjælp samt regionale praksisplaner og strategier for praktiserende speciallæger, og på baggrund af en række møder med Danske Regioner og regioner, KL, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Danske Handicap Organisationer og Danske Patienter.
Indhold:
Introduktion til vidensafdækning
Sammenfatning
Resultater fra vidensafdækning
Bilag
Referenceliste


