Anbefalinger for den danske institutionskost
Anbefalinger for den danske institutionskost er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj for alle, der har ansvaret for eller arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner, hvor bespisningen indgår som en del af institutionens funktion eller behandling.
Anbefalingerne beskriver, hvordan fagpersoner bør sammensætte sunde måltider til både raske og syge, fx til børn i vuggestuer, ældre på plejehjem og patienter på sygehuse. Anbefalingerne har fokus på at sikre, at måltiderne i offentlige institutioner lever op til kostrådene for de forskellige grupper.
Et centralt budskab er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske og syge. Til raske er der bl.a. fokus på at forebygge sygdom. Til syge og andre med særlige ernæringsbehov indgår maden som en del af behandlingen.
Anbefalingerne henvender sig til en bred målgruppe som fx administratorer, læger, sygeplejersker, sygehjælpere, økonomaer, professionsbachelorer inden for ernæring og sundhed, ernæringsassistenter, kliniske diætister og andet kostansvarligt personale i for eksempel vuggestuer og døgninstitutioner.
Køb trykt udgave af anbefalingerne
Denne 6. udgave af anbefalingerne er opdateret i forhold til den nyeste viden på området, herunder:
De Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023, NNR 2023 (Nordisk Ministerråd 2023)
De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima (Fødevarestyrelsen 2024)
Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis (Sundhedsstyrelsen 2022)
Rettelsesblad
Vær opmærksom på Rettelsesblad til anbefalingerne. Rettelsesbladet skal bruges sammen med både den trykte udgave og PDF'en.
Indhold
202 sider, inkl. bilag
Indledning
1. Ernæringslære og fødevaregrupper
2. Næringsstofanbefalinger, bæredygtighed og kostråd
3. Maden i praksis
4. Normalkost til voksne
5. Vegetarisk kost til voksne
6. Kost til børn og unge
7. Kost til ældre
8. Kost, når kultur eller religion omfatter særlige krav
9. Kost til voksne på sygehus
10. Ernæring i klinikken
11. Diæter til voksne
Bilag
Register
Udgivere
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen
Versioner
Version 6 (aktuel version): juli 2025
Version 5: 2015
Version 4: 2009
Version 3: 2000
Version 2: 1999
Version 1: 1995


