Vejledning om lækagesporing med Br-82
Vejledning om lækagesporing med Br-82
112 sider
Denne vejledning har til formål at bidrage til, at reglerne for brug af brom-82 (Br-82) til lækagesporing på skjulte rørinstallationer forstås og opfyldes korrekt.
Reglerne findes i strålebeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser.
Reglerne har til formål at sikre, at brug af Br-82 til lækagesporing er berettiget og optimeret, og at dosisgrænserne ikke overskrides.
Vejledningen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse, der varetager myndighedsopgaver vedrørende sikkerhed og strålebeskyttelse, hvor der forekommer, anvendes eller frembringes ioniserende stråling.
Vejledningen henvender sig til
- lækagesporingsvirksomheder, der udfører lækagesporing med Br-82 på skjulte rørinstallationer i boliger m.v., og
- VVS-firmaer e.l., der udfører ophugning af lækagesteder forurenet med Br-82.
Vejledningen gengiver krav fra strålebeskyttelseslovgivningen og fra bestemmelserne om vejtransport af radioaktivt materiale og indeholder Sundhedsstyrelsens anvisninger til, hvordan relevante krav herfra kan opfyldes.
Virksomheden kan forvente, at dens brug af Br-82 til lækagesporing er i overensstemmelse med kravene, hvis vejledningens anvisninger følges. Vejledningens anvisninger er ikke bindende, dvs. at virksomheden i de tilfælde, hvor flere fremgangsmåder er mulige, kan vælge at opfylde et krav ved en anden fremgangsmåde end den i vejledningen anviste, hvis den giver samme grad af strålebeskyttelse. Vælges en anden fremgangsmåde, skal virksomheden kunne dokumentere, at den ved den valgte fremgangsmåde lever op til kravene. Endelig afgørelse vedrørende benyttelse af en anden fremgangsmåde kan om nødvendigt træffes af Sundhedsstyrelsen.
Indhold
- Introduktion
- 1. Begrebet brug
- 2. Strålebeskyttelsesprincipper
- 3. Ansvar
- 4. Særlige kompetencepersoner
- 5. Tilladelse, registrering m.v.
- 6. Sikkerhedsvurdering
- 7. Arbejdstagere
- 8. Dosisovervågning
- 9. Instrukser, fortegnelser, protokoller m.v.
- 10. Klassificering af områder, skiltning m.v.
- 11. Måleudstyr og kontrolmåling
- 12. Minimering af stråleudsættelse
- 13. Modtagelse, opbevaring og indretning
- 14. Udførelse af lækagesporing
- 15. Ophugning af lækagesteder og behandling af affald
- 16. Transport af Br-82
- 17. Uheld og hændelser
- 18. Kvalitetssikring
- 19. Love, bekendtgørelser, vejledninger m.v.
- Bilag


