Antikolinerge lægemidler
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med antikolinerge egenskaber og behandlingsalternativer. Listen er målrettet læger.
Flere lægemidler påvirker den kolinerge neurotransmission, som er involveret i regulering af kognitive funktioner og en række organsystemer.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med disse antikolinerge egenskaber. Listen indeholder også behandlingsalternativer med lavere potentiale for antikolinerge bivirkninger.
Metoden for udarbejdelse af listen er beskrevet i artiklen Antikolinerge lægemidler og "antikolinerg belastning" – en praktisk tilgang fra månedsbladet Rationel Farmakoterapi 11, 2017.
Antikolinerge bivirkninger
Centrale antikolinerge bivirkninger omfatter svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer.
Perifere antikolinerge bivirkninger omfatter gastrointestinale bivirkninger som fx mundtørhed, kvalme, opkastning og obstipation; urologiske bivirkninger, primært urinretention, kardiovaskulære bivirkninger som fx palpitationer og evt. arytmi, ortostatisk hypotension og oftalmologiske bivirkninger som fx uskarpt syn og forstørrede pupiller.
Tre kategorier
Listen inddeler lægemidlerne i tre kategorier:
Kategori 1
Kategori 1 er udtryk for lille til moderat antikolinerg effekt af lægemidlet
Kategori 2
Kategori 2 er udtryk for stærk antikolinerg effekt
Kategori 3
Kategori 3 er udtryk for meget stærk antikolinerg effekt
På baggrund heraf vil den samlede belastning således kunne udregnes. En samlet antikolinerg belastning på mindst tre point betragtes som potentielt klinisk relevant.
IRF’s liste over antikolinerge lægemidler | ||||
Kategori 3: meget stærk effekt | Kategori 2: stærk effekt | Kategori 1: lille-moderat effekt | Alternativer | |
Antidepressiva | Amitriptylin | Dosulepin | Mirtazapin | Duloxetin og citalopram har lav eller ingen systemisk antikolinerg effekt |
Clomipraminb | Paroxetin | |||
Doxepinb | Reboxetin | |||
Imipramin | ||||
Nortriptylinb | ||||
Antihistaminer | Cinnarizinc | Desloratadinc | Ranitidin | Fexofenadin eller cetirizin kan være et alternativ ved behov for nonsederende antihistamin. En PPI fx omeprazol kan være et alternativ til ranitidin |
Clemastin | Loratadin | |||
Cyclizinc | ||||
Diphenhydramina | ||||
Hydroxyzin | ||||
Meclozina | ||||
Promethazin | ||||
Antiparkinsonmidler | Biperidenc | Entacapon | Carbidopa/levodopa har lav eller ingen systemisk antikolinerg effekt | |
Orphenadrin | Pramipexol | |||
Procyclidin | Selegilin | |||
Antipsykotikad | Clozapinb | Quetiapinc | Haloperidol | Blandt atypiske antipsykotika er aripiprazol og ziprasidon de mindst antikolinerge |
Perphenazin | Olanzapin | Risperidon | ||
Chlorprothixenc | ||||
Pimozida | ||||
| Prochlorperazin | ||||
Gastrointestinale spasmolytika | Hyoscinbutylc | Mebeverin kan være et alternativ | ||
Hyoscyamin | ||||
Propanthelina | ||||
Korttidsvirkende antikolinergika | Ipratropiumc | Korttidsvirkende β2-agonister fx salbutamol kan være et alternativ | ||
Langtidsvirkende antikolinergika | Aclidiniumc | Langtidsvirkende β2-agonister fx formoterol kan være et alternativ | ||
Glycopyrroniumc | ||||
Tiotropium | ||||
Umeclidiniumc | ||||
Urologiske spasmolytika | Tolterodinb | Fesoterodin | Mirabegron kan være et alternativ ved overaktiv blæresyndrom. En α1-receptorblokker fx doxazosin kan være et alternativ ved prostatahyperplasi | |
Oxybutynin | Solifenacin | |||
Darifenacinc | ||||
Trospium | ||||
Øvrige | Atropin | Baclofen | Metoclopramid | Ondansetron kan være et alternativ til metoclopramid. Psylliumfrøskaller kan være et alternativ til loperamid |
Hyoscinc | Carbamazepina | |||
Tizanidin | Loperamid | |||
Oxcarbazepina | ||||
ACB = Anticholinergic Cognitive Burden Scale; ADS = Anticholinergic Drug Scale; mARS = modified Anticholinergic Risk Scale,PPI = protonpumpehæmmer. a)Lægemidler fra ACB-listen med ACB-score på 2 eller 3. b)Lægemidler, hvor der er divergens mellem mARS- og ADS-listens kategorisering (2 eller 3). c)Yderligere udvalgte lægemidler, der baseret på IRF´s skøn har antikolinergt bivirkningspotentiale eller reklacificeret efter IRF´s skøn. d)Alle antipsykotika har i mere eller mindre grad har antikolinerg virkning. | ||||
OBS!
Sundhedsstyrelsen har i foråret/sommeren 2023 gennemgået de oprindelige kilder der ligger til grund for listen over antikolinerge lægemidler.
Kilderne er ikke blevet opdateret og har derfor heller ikke givet anledning til yderligere udvidelse af listen af antikolinerge lægemidler.
