Gå til hovedindhold

Evaluering og perspektivering af psykologordningen

Evaluering og perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en evaluering af psykologordningen, som omfatter en kortlægning og analyse af ordningen, der dækker udviklingen i en 10-årig periode, dvs. fra 2003-2013. 

Formålet med denne evaluering af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren er – med baggrund i en kortlægning, analyse og faglig vurdering af ordningen - at udarbejde en perspektivering og vurdering af, hvordan kvaliteten af psykologordningen kan forbedres ved ændring af bl.a. målgruppeafgrænsning, henvisningskriterier samt tilbuddets tilrettelæggelse inden for den økonomiske ramme. I vurdering af målgruppeafgrænsning skal der bl.a. ses på behovet for og konsekvenserne af, at børn og unge omfattes af tilskudsordningen for angst og depression.
Den faglige vurdering baserer sig på evidensbaseret viden i det omfang, det har været muligt, og tager højde for ordningens økonomiske ramme og sammenhængen til øvrige behandlingstilbud.

Evaluering og perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling



Psykiske lidelser
Udgivet d. 15. september 2015