Gå til hovedindhold

Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol

I perioden fra 2009 – 2012 har alkoholbehandlingen i Odense og Århus Kommuner hver gennemført et satspuljeprojekt målrettet gravide med et alkoholforbrug. Formål med projektet har været at udvikle metoder til tidlig opsporing af de gravide og metoder til at motivere dem for at indgå og fastholde behandlingen. 

Projekterne har samarbejdet med de regionale familieambulatorier i Region Syddanmark og i Region Midtjylland. Et væsentligt resultat har været, at begge kommuner sammen med deres lokale familieambulatorium har udviklet samarbejdsaftaler, der helt konkret beskriver ansvarsplacering og samarbejdsveje for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring støtten til disse gravide og deres familier.

Som led i satspuljen er der også gennemført et projekt i Region Nordjylland med afprøvning af loven om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. Dette projekt, der omfattede et døgnbehandlingstilbud, blev relativt hurtigt afsluttet, da der ikke blev henvist nogen gravide til det.  

Redskaber, resultater og erfaringer fra projekterne er opsamlet i en evalueringsrapport fra COWI med tilhørende bilag.  Anbefalingerne er målrettet professionelle som fx praktiserende læger, jordemødre, alkoholbehandlere, børne-familiesagsbehandlere og sundhedsplejersker. 

Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol - slutevaluering

Bilag


Graviditet og fødsel
Alkohol
Ingen download tilgængelig
Udgivet d. 2. april 2014