Gå til hovedindhold

Kvaliteten i den danske lægevagtsordning

Sundhedsstyrelsen har i sommeren og efteråret 2009 gennemført en undersøgelse af kvaliteten i den danske lægevagtsordning. Formålet med undersøgelsen har været at belyse både patientsikkerhedsmæssige og andre kvalitetsmæssige aspekter af ordningen med henblik på at pege på de elementer, der fungerer godt, og de elementer, der fungerer mindre godt.

Baggrunden for undersøgelsen er den omfattende mediedebat af lægevagtsordningen, der har været siden forsommeren 2009. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse bad på den baggrund Sundhedsstyrelsen om at undersøge kvaliteten i den nuværende lægevagtsordning.

Denne undersøgelse beskriver alene kvaliteten i lægevagtsordningen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har nedsat et udvalg, der skal se på hele det præhospitale beredskab, herunder at sikre akutte tilbud i udkantsområder. Her vil lægevagten være én af flere aktører. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at denne rapport kan bidrage til udvalgets arbejde.

Formater:


Udgivet d. 21. december 2009