I teenageårene er behovet for at indgå i fællesskab stort. Børn gør meget for at høre til og være en del af fællesskabet, og det er mange forældres bekymring at have et barn, der mobbes, holdes uden for eller ignoreres af fællesskabet.
Det er helt naturligt at bekymre sig om sit barn, og som forælder kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere bekymringerne.
Alle forældre ønsker, at deres barn har det godt. I teenageårene kan det dog være svært at spotte trivsel såvel som mistrivsel.
Som forældre kan man blive ramt af følelsen af ikke at slå til eller blive udfordret på, om man “gør det rigtige” eller “gør det godt nok”.
Som forælder er det naturligt at bekymre sig, men man kan også bekymre sig for meget. Det er en balance, man skal være opmærksom på. Det vigtigste er, at du holder øje med barnets generelle trivsel.
Det kan være en stor hjælp for en almindelig forvirret teenager, hvis du som forælder kan planlægge en uge fremad. Her giver psykolog Ulla Dyrløv sine tips til, hvordan du får mere struktur på hverdagen til glæde for dig selv og din teenager.
Teenageforældre.dk er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Siden har til formål at støtte forældre til teenagere i at få en god relation og dialog med deres teenager. Siden er en del af Sundhedsstyrelsens indsats rettet forældre, der er inspireret af erfaringer fra Island, som peger på, at hvis man vil nedsætte de unges forbrug af rusmidler, skal man involvere forældrene.
Som forælder har du stor indflydelse på din teenagers brug af alkohol og andre rusmidler. Bliv klogere på, hvordan du gør en forskel og få gode råd til at tage snakken og lave aftaler.
Få gode råd til hvordan du får en tættere relation til din teenager og tager snakken om de ting, der fylder i din teenagers liv – og bliv klogere på, hvornår og hvordan du kan handle.
Her kan du blive klogere på teenagehjernen, og hvad det betyder for dit barns udvikling og adfærd.
Her kan du blive klogere på din teenagers digitale liv, brug af rusmidler og hvad der sker i teenagehjernen - og få konkrete råd til at tage snakken.
Få gode råd til hverdagen med en teenager i familien – både i forhold til struktur og den usikkerhed og de bekymringer, der kan dukke op hos alle forældre.
Her på siden kan du se film og læse artikler om unges digitale liv. Få bl.a. viden om, hvad skærmbrug lige inden sengetid kan betyde for søvnen og få nogle råd til, hvordan du kan snakke med dit barn om sociale medier.