Sundhedsstyrelsen har samlet erfaringerne med at styrke den lokale vaccinationsindsats i områder, hvor der er lavere tilslutning end på nationalt niveau. Evalueringen viser, at tiltagene har hjulpet de borgere, som har fået en invitation, men endnu ikke reageret på den. Derfor fortsætter indsatsen i uge 33.
Sundhedsstyrelsen har sendt en opdateret version af seponeringslisten i høring.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår. Retningslinjen beskriver undersøgelse og behandling, der kan fremme sårheling og mindske risikoen for komplikationer hos patienterne.
De opdaterede retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter er i denne udgave revideret for at tage højde for, at størstedelen af de personer, der smittes med ny coronavirus forventes at blive smittet med deltavarianten af virus. Kravet om isolation hos de nære kontakters nære kontakter ophæves.
Der kommer mange flere vacciner til Danmark i de kommende uger. Derfor vil invitationerne til de 30-34-årige blive sendt allerede i denne uge eller starten af næste uge. Samtidig går invitationen af 12-15-årige i gang, så snart de andre målgrupper er inviteret.
Kommuner, der gerne vil styrke arbejdet med at skabe hjemlige rammer for beboere på plejehjem, har nu mulighed for at søge om midler til det.
Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvor længe man kan forvente at være immun efter vaccination mod COVID-19. På baggrund af den seneste forskning er vurderingen nu, at immunitet efter vaccination varer mindst 12 måneder.
Retningslinjerne for, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere COVID-19, er blevet opdaterede. De er gjort mere langtidsholdbare for at afspejle, at en større andel af befolkningen er blevet vaccineret, og at sundhedsvæsenet har fået stor erfaring med at håndtere sygdommen.
Mennesker med en demenssygdom, der bor i eget hjem, har i en treårig periode haft mulighed for at blive kørt til besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle tilbud og andre fritidsformål. Denne ordning er evalueret med erfaringer fra de 10 deltagende kommuner.
Vejledningen er opdateret, fordi der er kommet ny lovgivning på strålebeskyttelsesområdet. Formålet er at gøre det nemmere for brugerne at forstå og leve op til de nye regler i strålebeskyttelseslovgivningen og at rådgive virksomhederne om, hvordan de forskellige krav kan opfyldes.
Sundhedsstyrelsen fastlægger med Dimensioneringsplanen, hvor mange speciallæger der kan uddannes i 2022 og 2023. I den nye plan er det fastlagt, at antallet stiger med 84,5 forløb fra i år til 2023.
Patienter med type 2-diabetes har øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom og nyresvigt. Forøget udskillelse af proteinet albumin i urinen er en vigtig markør for udvikling af klinisk betydende nyresvigt, hjertekarsygdom og død. Månedsbladet indeholder denne gang råd til almen praksis om diagnostik og behandling af mikroalbuminuri.
Sundhedsstyrelsen har opdateret det datagrundlag og de faglige vurderinger, der lå til grund for de tidligere beslutninger om at fortsætte det generelle vaccinationsprogram uden brug af COVID-19 Vaccine Janssen® og Vaxzevria®. På den baggrund kan Sundhedsstyrelsen fortsat ikke generelt anbefale brug af de to vacciner i den aktuelle danske kontekst, hvorfor vaccinerne fortsat ikke vil blive tilbudt i det generelle vaccinationsprogram, der er baseret på, at tilbudte vacciner følges af en stærk anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag nye anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med multipel sklerose. Anbefalingerne skal sikre bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenet og i de kommunale tilbud.
Det er et halvt år siden, at den første plejehjemsbeboer fik det første stik mod COVID-19, og siden har over tre millioner personer i Danmark begyndt på et vaccinationsforløb. Unge er også i fuld gang med at blive vaccineret.
En ny pulje skal over de næste 4 år sikre, at patienter med ALS (amyotrof lateral sklerose), der lever længe med sygdommen, har adgang til længerevarende rehabiliteringsforløb.
En ny rapport kortlægger erfaringerne og effekten ved at forebygge unges brug af alkohol, tobak og stoffer inspireret af islandske erfaringer, hvor særligt familie, venner og fritidslivet bliver fremhævet som væsentlige beskyttende faktorer i indsatsen.
Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -gymnasier har sendt en fælles appel til landets gymnasier og erhvervsskoler om at bidrage til at skabe en festkultur, som flere unge føler sig hjemme i.
Sundhedsstyrelsen har fulgt aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet gennem COVID-19-epidemien. Opgørelserne derfra viser, at sundhedsvæsenet stort set har været tilbage i sædvanlig drift siden påske.
Sundhedsstyrelsen udgiver en ny vejledning om anvendelse af røntgenapparater i en ny vejledning. Den er målrettet kiropraktorklinikker, men vil også kunne bruges af andre klinikker, hvor der bliver udført røntgenoptagelser af skelettet.