Lav grad af mental sundhed blandt børn og unge har både en kønsmæssig og en social slagside: Flere piger end drenge oplever lav grad af mental sundhed, og børn fra sårbare familier med fx alkoholmisbrug og psykisk sygdom har større risiko end andre for at opleve mistrivsel eller lav grad af mental sundhed.
Mental sundhed og trivsel knytter sig til den måde vi er i livet. For børn og unge udgør dagtilbud og skolen væsentlige arenaer. Forskningen viser, at dagtilbud af høj kvalitet og skolemiljøet spiller en afgørende rolle for børn og unges generelle helbred og trivsel – herunder også den mentale sundhed.
Der er mange grunde til, at man kan få stress, og nogle af dem hænger sammen med arbejdet.
Danske unge drikker mindre, end de gjorde for nogle år siden, og de begynder at drikke senere end tidligere generationer af unge. Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde. Sundhedsstyrelsen har særligt fokus på unges alkoholvaner, da alkohol er mere skadeligt for unge end for voksne.
Kortvarig stress er en naturlig reaktion og ikke skadeligt, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression. Langvarig stress karakteriseres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid.
Ebola er en virussygdom, som forekommer i de tropiske egne af Afrika syd for Sahara. Der er aldrig set tilfælde af ebola i Danmark.
Selv om man ikke nødvendigvis kan finde den præcise årsag til, at patienter er syge, er det vigtigt at anerkende, at symptomerne er udtryk for reel fysisk sygdom.
For at styrke behandlingen af patienter med funktionelle lidelser i svær grad har Sundhedsstyrelsen oprettet specialfunktioner for funktionelle lidelser i specialeplanen, som beskriver specialiseret, tværfaglig behandling.
Redskaberne er udarbejdet til praktiserende læger og skal gøre det lettere for den praktiserende læge at hjælpe patienter med funktionelle lidelser i let til moderat grad.
Vi ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse. Forskning tyder på, at der er flere forskellige årsager og mekanismer på spil, ligesom vi ser det ved mange andre sygdomme.
Patienter med funktionelle lidelser har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsniveauet og livskvaliteten.
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger (NKA) udarbejdes af sundhedsfaglige arbejdsgrupper og følger en særligt udviklet model med tidsplan, metode og proces.
Vaccination mod hepatitis tilbydes gratis til særlige risikogrupper. Disse inkluderer bl.a. børn, som bor sammen med en person med kronisk hepatitis B, samt børn i boligområder med forekomst af hepatitis B eller i daginstitutioner, hvor der er konstateret tilfælde af kronisk hepatitis B.
Træpiller og flis, der anvendes som biobrændsel på de danske kraft- og fjernvarmeværker, kan indeholde små mængder af den radioaktive isotop cæsium-137 (Cs-137), som hovedsageligt stammer fra udslippet i 1986 ved Tjernobyl kernekraftværket i Ukraine.
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle. Her finder du udgivne NKR om diabetes.
En erhvervet hjerneskade er en skade, der ikke er medfødt, men som er opstået senere i livet. De mest almindelige grunde til erhvervede hjerneskader er blodprop eller blødning i hjernen, eller en ulykke, hvor personen har slået hovedet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger og retningslinjer for genoptræning og rehabilitering af mennesker med en erhvervet hjerneskade.
Når du bliver udskrevet fra sygehuset, akut modtageafsnit eller ved afslutning af ambulant forløb og har fået tilbudt genoptræning, kan du frit vælge mellem forskellige genoptræningstilbud, både i din egen kommune og under visse omstændigheder i andre kommuner. På denne side kan du læse mere om din ret til frit valg af genoptræningstilbud.
I forlængelse af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade blev der udmøntet en ansøgningspulje til projekter, der kunne styrke den regionale indsats for unge med hjerneskade. De gennemførte projekter blev evalueret i 2018.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national faglig visitationsretningslinje, som understøtter den kommunale visitation til børn og unge, der som følge af erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter. I tillæg til den findes der også en visitationsretningslinje for børn og unge som samtidig har en psykisk lidelse og endelig et forløbsprogram for børn og unge.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, som blandt andet understøtter den kommunale visitation og sundhedsfaglige indsats til voksne, der som følge af en erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter.