Vi ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse. Forskning tyder på, at der er flere forskellige årsager og mekanismer på spil, ligesom vi ser det ved mange andre sygdomme.
Patienter med funktionelle lidelser har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsniveauet og livskvaliteten.
Vaccination mod hepatitis tilbydes gratis til særlige risikogrupper. Disse inkluderer bl.a. børn, som bor sammen med en person med kronisk hepatitis B, samt børn i boligområder med forekomst af hepatitis B eller i daginstitutioner, hvor der er konstateret tilfælde af kronisk hepatitis B.
Træpiller og flis, der anvendes som biobrændsel på de danske kraft- og fjernvarmeværker, kan indeholde små mængder af den radioaktive isotop cæsium-137 (Cs-137), som hovedsageligt stammer fra udslippet i 1986 ved Tjernobyl kernekraftværket i Ukraine.
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle. Her finder du udgivne NKR om diabetes.
En erhvervet hjerneskade er en skade, der ikke er medfødt, men som er opstået senere i livet. De mest almindelige grunde til erhvervede hjerneskader er blodprop eller blødning i hjernen, eller en ulykke, hvor personen har slået hovedet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger og retningslinjer for genoptræning og rehabilitering af mennesker med en erhvervet hjerneskade.
Når du bliver udskrevet fra sygehuset, akut modtageafsnit eller ved afslutning af ambulant forløb og har fået tilbudt genoptræning, kan du frit vælge mellem forskellige genoptræningstilbud, både i din egen kommune og under visse omstændigheder i andre kommuner. På denne side kan du læse mere om din ret til frit valg af genoptræningstilbud.
I forlængelse af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade blev der udmøntet en ansøgningspulje til projekter, der kunne styrke den regionale indsats for unge med hjerneskade. De gennemførte projekter blev evalueret i 2018.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national faglig visitationsretningslinje, som understøtter den kommunale visitation til børn og unge, der som følge af erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter. I tillæg til den findes der også en visitationsretningslinje for børn og unge som samtidig har en psykisk lidelse og endelig et forløbsprogram for børn og unge.
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2017 et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for mennesker med en hjerneskade.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, som blandt andet understøtter den kommunale visitation og sundhedsfaglige indsats til voksne, der som følge af en erhvervet hjerneskade har behov for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser efter udskrivning fra sygehus, stationære afsnit eller ved ambulante kontakter.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i Danmark bliver vaccineret mod en række alvorligt og hyppigt forekommende sygdomme.
I 2017 udgav Sundheds- og Ældreministeriet Den Nationale Diabeteshandlingsplan. Handlingsplanen består af en række initiativer, og Sundhedsstyrelsen har spillet en central rolle i arbejdet med at implementere indsatserne.
Det fjerde pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at der skabes mere sammenhængende forløb for diabetespatienter. Det kræver, at alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet.
Alle gravide kvinder i Danmark har siden 2004 fået tilbudt fosterdiagnostiske undersøgelser.
Det andet pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom. Det kræver en styrket indsats for børn og unge med diabetes.
Det første pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at færre skal udvikle type 2-diabetes i fremtiden. Det kræver en styrket opsporing og forebyggelse.
Det tredje pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at flere patienter har en velreguleret diabetes. Det kræver, at behandlingen indrettes efter den enkelte.
Det er Socialtilsynet, der godkender alkoholbehandlingssteder.
Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er en ramme for organiseringen af de faglige indsatser på området