En sund graviditet er vigtig for både dig og dit barn. Det er bedst for jer begge, hvis du spiser sundt, er fysisk aktiv og holder dig fra nikotinprodukter, alkohol og stoffer. Du bør også tage de anbefalede kosttilskud. Snak med din læge, hvis du tager medicin, gerne allerede når du planlægger graviditet.
Smitte med RS-virus (Respiratorisk Syncytial Virus) medfører luftvejsinfektion og rammer især de yngste spædbørn. Sygdommen forekommer hvert år i Danmark til vintertid (november til april).
Under graviditeten og efter barnet er født, tilbyder sundhedsvæsenet en række undersøgelser til gravide og nyfødte.