Hvert år får ca. 4.850 danske kvinder diagnosen brystkræft, og 1.050 kvinder dør årligt af sygdommen. Siden 2009 er alle danske kvinder i alderen 50-69 år blevet tilbudt screening for brystkræft.
Fra 2024 overvåger Sundhedsstyrelsen overholdelsen af reglerne om de maksimale ventetider på kræftområdet med en ny opgørelse, som giver et nationalt overblik over alle udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider.
Forløbsprogrammer handler om tidlig opsporing, forebyggelse og behandling for en række patientgrupper. De beskriver opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem sygehuse, praksissektoren og kommuner.
Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra august 2022, samlet erfaringer med de tre screeningsprogrammer på kræftområdet for henholdsvis tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft. Det er første gang, der gøres samlet status på programmernes indhold og effekt.
Maksimale ventetider ved kræft
I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte. Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere mennesker, der vil have gavn af forebyggelse eller tidlig behandling for sygdommen eller tilstanden.
Her kan du læse om specialeplan for klinisk onkologi
Det er afgørende at sikre sammenhængende patientforløb, hvis mennesker med type 2-diabetes skal opspores og behandles rettidigt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes.
Der er omkring 340 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark, og hvert år dør omkring 90 kvinder af sygdommen. Siden 2006 er alle danske kvinder mellem 23 og 64 år blevet tilbudt at blive undersøgt for livmoderhalskræft.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at alle hjertepatienter tilbydes den bedst mulige relevante behandling og rehabilitering, og at indsatsen i hele patientforløbet styrkes. Sundhedsstyrelsen udgiver efter behov anbefalinger og vejledninger på hjerteområdet, der har til formål at understøtte at hjertepatienter modtager et organisatorisk ensartet, veltilrettelagt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
På denne side kan du finde information om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og undersøgelser.
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme.
Taskforcen er et nationalt forum, hvor udviklingen på kræft- og psykiatriområdet følges og drøftes.
OBS. Task Force for Kræft- og Hjerteområdet er nedlagt pr. 1.1.2026.
Det er en grundlæggende forudsætning i 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed, at der sker et fagligt løft af indsatsen til mennesker med svær psykisk lidelse.
Som patient har du forskellige rettigheder, når du bliver henvist til udredning eller behandling på et hospital.
Sundhedsstyrelsens har udarbejdet 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde.
Sundhedsstyrelsen og regionerne kan godkende henvisning til behandling i udlandet i henhold til gældende regler på området.
Hvis hospitalet kan tilbyde den udredning (undersøgelse) eller behandling, de vurderer, du har brug for, indkaldes du til et besøg på hospitalet. Her vil du sammen med lægen typisk lægge en plan for, hvilke yderligere undersøgelser eller hvilken behandling, du har behov for.
Sundhedsklyngerne skal løfte populationsansvaret i optageområdet til hvert akutsygehus og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af geografi og aktører. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder datapakker til at understøtte klyngerne. Tilsvarende er der udarbejdet datapakker med data fra den Nationale sundhedsprofil.