I takt med, at vi bliver bedre til at behandle kræft, overlever flere mennesker kræftsygdomme, hvilket er positivt. Men en del mennesker oplever såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. I forbindelse med Kræftplan IV udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om viden vedrørende senfølger efter kræft hos voksne.
Kræft i tyk-og endetarm er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark. Der konstateres cirka 5.000 nye tilfælde om året, og hvert år dør cirka 2.000 mennesker herhjemme af tyk- og endetarmskræft. Siden 2014 er alle borgere mellem 50 og 74 år blevet tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år.
Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft (kaldet ’Kræftudvalget’) er et rådgivende forum med deltagelse af de vigtigste parter og aktører indenfor kræftområdet.
På denne side kan du finde information om kræft.
Sundhedsstyrelsen har fokus på, at alle hjertepatienter tilbydes den bedst mulige relevante behandling og rehabilitering, og at indsatsen i hele patientforløbet styrkes. Sundhedsstyrelsen udgiver efter behov anbefalinger og vejledninger på hjerteområdet, der har til formål at understøtte at hjertepatienter modtager et organisatorisk ensartet, veltilrettelagt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Her kan du læse om specialeplan for klinisk onkologi
Regionens handlepligt udøves, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Sundhedsstyrelsen kan overtage handlepligten i særlige tilfælde.
Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra august 2022, samlet erfaringer med de tre screeningsprogrammer på kræftområdet for henholdsvis tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft. Det er første gang, der gøres samlet status på programmernes indhold og effekt.
I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte. Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere mennesker, der vil have gavn af forebyggelse eller tidlig behandling for sygdommen eller tilstanden.
Maksimale ventetider ved kræft
Hvert år får ca. 4.850 danske kvinder diagnosen brystkræft, og 1.050 kvinder dør årligt af sygdommen. Siden 2009 er alle danske kvinder i alderen 50-69 år blevet tilbudt screening for brystkræft.
Som patient har du forskellige rettigheder, når du bliver henvist til udredning eller behandling på et hospital.
Det er afgørende at sikre sammenhængende patientforløb, hvis mennesker med type 2-diabetes skal opspores og behandles rettidigt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes.
På denne side kan du finde information om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og undersøgelser.
Sundhedsstyrelsen udarbejder specialeplanerne ud fra en række principper og krav, som er beskrevet i materialet her på siden.
Sundhedsstyrelsens har udarbejdet 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde.
Hvis hospitalet kan tilbyde den udredning (undersøgelse) eller behandling, de vurderer, du har brug for, indkaldes du til et besøg på hospitalet. Her vil du sammen med lægen typisk lægge en plan for, hvilke yderligere undersøgelser eller hvilken behandling, du har behov for.
Forløbsprogrammer handler om tidlig opsporing, forebyggelse og behandling for en række patientgrupper. De beskriver opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem sygehuse, praksissektoren og kommuner.
Det er en grundlæggende forudsætning i 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed, at der sker et fagligt løft af indsatsen til mennesker med svær psykisk lidelse.
Ved eksperimentel behandling i udlandet godkender Sundhedsstyrelsen det faglige aspekt, men det er patientens bopælsregion der står for den videre behandling af sagen. Ved forskningsmæssig behandling i udlandet er det udelukkende patientens bopælsregion der behandler sagen. Sundhedsstyrelsen skal blot orienteres efterfølgende.