Gå til hovedindhold
Psykiske lidelser

Civilsamfundet som nøglespiller i forhold til mennesker med psykisk sygdom

Puljens formål er at styrke den samlede indsats til mennesker med psykisk sygdom gennem brobygning mellem den offentlige sektor og civilsamfundet.

Emne:
Psykiske lidelser
Ansøgergruppe:
Private aktører | Organisationer | Interesse- og fagorganisationer
Fase:
I arbejde
Periode:
august 2026 - december 2028
Ansøgningsfrist:

Sundhedsstyrelsen har inviteret non-profit foreninger/organisationer til at ansøge om midler til konkrete indsatser og aktiviteter i civilsamfundet, der kan supplere eller understøtte den offentlige sektors tilbud til mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel.

Med aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien afsættes i alt 90 mio. kr. i 2026-2028 til at styrke civilsamfundets rolle for mennesker med psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

Projekter, der har fået tilskud

Ansøger

Titel

Indstillet beløb

Kirkens Korshær

Helhedsorienteret hjælp til socialt ud-satte psykisk syge borgere på Sjælland med fokus på at øge lighed i sundhed

7.768.073 kr.

SIND Rådgiving

Trygge overgange og sammenhæng i psykiatrien

1.498.553 kr.

Håb i Psykiatrien

MotionsCaféerne – Horisontal & Vertikal Udvidelse

2.064.643 kr.

ADHD-foreningen

Læs af! Støtte til børn med belastningsreaktioner

1.033.420 kr.

Girltalk

Sisterhood - overgange i psykiatrien

7.099.860 kr.

Somenta (tidligere Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade)

Sammenhængende indsatser til borgere med spiseforstyrrelser

8.846.006 kr.

WeShelters

Offsides sociale Haver - Gødstrup

5.331.364 kr.

Forfatterskolen PS

Bro af ord

6.539.900 kr.

Mændenes Hjem

Trygge overgange – psykiatrisk brobygning og stabiliserende fællesskaber for ekstremt udsatte mennesker fra hele landet

4.699.483 kr.

Maskine Maskine Amager

Patientstyret Sundhed

4.746.500 kr.

Social Sundhed i samarbejde med SIND

Brobygning for mennesker med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser i kontakten til sundheds­væsenet, foreningslivet og sociale tilbud

2.526.155 kr.

Kirkens Korshær

Projekt: Sår & Sind – tæt på. Akut hjælp til sår og psykisk mistrivsel dér, hvor mennesker er – og tryg overgang til videre udredning og behandling

3.450.950 kr.

Læseforeningen

Fælleslæsning følgeskab og brobygning

5.370.318 kr.

Kirkens Korshær

Arbejdsfællesskaber som nøglespiller i trygge overgange for mennesker med psykisk sygdom

2.193.380 kr.

Børneulykkesfonden

Imagine Studio by Kreaheltene

1.538.983 kr.

Bedre Psykiatri, Peer-netværket, Depressionsforeningen

EMPOWER Højskolen - fra OPUS til civilsamfund

5.796.616 kr.

Dansk Flygtigningehjælp

Livet går videre

4.274.534 kr.

Fora

Den Rullende Daghøjskole 3.0 – Brobygning mellem psykiatri og folkeoplysning

7.035.160 kr.

Røde Kors

Bro til hverdagen

7.300.497 kr.

Foreningen Kunst og Mental Sundhed

Kultur som Infrastruktur - Fra understøttet patient og borger til aktivt foreningsmedlem

2.385.605 kr.

Projektperiode

Projekterne skal igangsættes senest d. 1. august 2026 og afsluttes d. 31. december 2028.

Frist for ansøgning

Frist for ansøgning om midler var den 4. februar 2026 kl. 12.00.

Formål

Formålet med puljen er at styrke den samlede indsats til mennesker med psykisk sygdom gennem brobygning mellem den offentlige sektor og civilsamfundet.

Midlerne skal især målrettes indsatser, der understøtter trygge overgange efter udskrivning med henblik på at tilbyde støtte og hjælp til mennesker med psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse og deres pårørende.

Midlerne kan også gå til pårørendeindsatser, herunder børn som pårørende, forældrestøtte, hverdagslivsmestring og peer-to-peer-indsatser. Midlerne kan søges til konkrete eksisterende og nye initiativer.

Baggrund

Civilsamfundet spiller en stor rolle i hjælpen til mennesker med psykiske lidelser ved at bygge bro mellem den offentlige sektor og de lokale fællesskaber med foreningsliv og frivillige.

Civilsamfundet kan med fokus på lokale fællesskaber og frivillighed tilbyde borgere og patienter noget andet end den offentlige sektor. Deres indsatser gør en forskel for de mange borgere, som har brug for støtte, hjælp eller bare nogen at tale med.

Hvem kan søge om midler fra puljen?

Private foreninger/organisationer med et non-profit og ikke-kommercielt sigte kan komme i betragtning til at modtage tilskud.

Forening/organisation forstås bredt og er ikke afgrænset til ansøgere, der betegner sig som en forening eller organisation.

I vurderingen af, om der er tale om civilsamfundsorganisation indgår formål, frivillighed og uafhængighed af offentlige eller kommercielle interesser.

Materialer til ansøgning

Puljeopslag