Gå til hovedindhold

Få den nyeste viden om rehabilitering på ældreområdet

Kom til webinar og workshop og hent inspiration til, hvordan I løfter jeres arbejde med rehabilitering baseret på vores nye håndbog og materialer.

Kommunerne er kommet rigtigt langt i arbejdet med rehabiliteringsforløb på ældreområdet, siden lovgivningen trådte i kraft i 2015. Jer, der arbejder med rehabilitering i kommunerne, har afprøvet forskellige organiseringer, tilgange og visitationsmodeller, men der er stadig stor forskel på, hvordan indsatsen gribes an.

Sundhedsstyrelsen har i løbet af de sidste to år udviklet en ny håndbog og nye materialer om rehabilitering på ældreområdet, som baserer sig på nyeste viden og forståelse af rehabilitering samt erfaringer fra den daglige praksis i kommunerne.

Håndbogen og materialerne udkommer til november, og i den anledning inviterer vi dig til et webinar med overskriften ”Ny håndbog og materiale om rehabilitering på ældreområdet”, som afholdes virtuelt torsdag den 16. november fra kl. 12.30-14. For dig, der vil et skridt videre, holder vi senere i november workshops, hvor du får lejlighed til at bruge håndbogens redskaber på en rehabiliteringsindsats fra egen praksis.

Tilmeld dig webinaret

Torsdag d. 16. november kl. 12.30-14 holder vi webinar, hvor du kan høre om:

  • hvilke behov og udfordringer ældre borgere, der modtager rehabiliteringsforløb oplever
  • hvordan du kan bruge vores nye håndbog og materialer
  • hvordan håndbogen hænger sammen med den nye hvidbog om rehabilitering
  • hvem vi er blevet inspireret af, og hvad næste skridt er.

Webinaret er målrettet dig, der arbejder med rehabiliteringsforløb efter § 83 a, men alle interesserede kan tilmelde sig. Webinaret er gratis.

Læs mere, og tilmeld dig webinaret senest den 15. november:

Tilmeld dig

Kom til workshop

Workshoppen er for dig, der ønsker at arbejde med håndbogen og materialerne i praksis, og som er faglig nøglemedarbejder fx udviklingsmedarbejder, udviklingskonsulent, projektleder eller leder i en kommune eller hos en privat leverandør.

På workshoppen får du:

  • viden og inspiration til, hvordan du kan implementere elementer fra håndbogen i egen praksis
  • støtte til at udarbejde et udkast til en implementeringsplan, som du kan bruge i jeres videre arbejde med rehabilitering
  • mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med andre, der arbejder med rehabilitering.

Det er gratis at deltage på workshoppen, men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Der er ca. 2-3 pladser pr. kommune.

Workshopsne finder sted (vælg):
Mandag d. 27. november på Comwell Kellers Park Golf Club på Østergårdsvej 33, 7080 Børkop
Tirsdag d. 28. november på Comwell Klarskovgaard på Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør
Torsdag d. 30. november på Comwell Middelfart på Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Læs mere, og tilmeld dig workshoppen senest den 10. november her:

Tilmeld dig

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om webinaret eller faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Hansen Hau på lohn@sst.dk. Praktiske spørgsmål om workshoppen skal gå til Maya Damgaard Larsen på mdl@marselisborg.org.

Relaterede nyheder