Rehabilitering gavner patienter med KOL – ny opdateret retningslinje i høring
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er et globalt sundhedsproblem og en væsentlig årsag til sygelighed og død i Danmark. KOL-rehabilitering er en veldokumenteret og effektiv del af behandlingen af sygdommen, og har til formål at give den enkelte patient med KOL mulighed for at opnå den højest mulige funktionsevne og livskvalitet i sin dagligdag.

”Derfor er det vigtigt, at der fortsat er fokus på muligheden for, at patienter med KOL kan deltage i et rehabiliteringsprogram,” siger Henriette Edemann Callesen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.
Baggrunden for, at vi nu opdaterer den nationale kliniske retningslinje om rehabilitering af patienter med KOL er, at arbejdsgruppen har vurderet, at der er kommet ny viden på området, der taler for en revision. Derfor sender Sundhedsstyrelsen i dag en ny opdateret national klinisk retningslinje i høring.
Det helt grundlæggende princip i retningslinjen er fortsat, at patienter med KOL har gavn af at deltage i et rehabiliterings program. Det gælder både patienter med svære KOL-symptomer, og patienter med lettere grad af åndenød. Rehabilitering kan med fordel inkludere både patientuddannelse og inddrage de pårørende.
Formålet med retningslinjen er at give vidensbaserede nationale anbefalinger for rehabilitering af KOL.
Retningslinjen er i høring frem til den 4. april på Høringsportalen