Opdateret NKR om behandling af borderline personlighedsforstyrrelse sendes i høring
Diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur borderlinetype - i daglig tale borderline personlighedsforstyrrelse (BPF), er den fjerde mest udbredte diagnose i psykiatrien, og sygdommen er forbundet med et stort ressourceforbrug og behandlingsmæssige udfordringer.
Diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur borderlinetype - i daglig tale borderline personlighedsforstyrrelse (BPF), er den fjerde mest udbredte diagnose i psykiatrien, og sygdommen er forbundet med et stort ressourceforbrug og behandlingsmæssige udfordringer.
Patienter med BPF karakteriseres af ustabile relationer, usikker identitet, impulsivitet og har ofte store psykosociale problemer samt andre lidelser som depression, misbrug, angst, spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd.
”Med opdateringen af retningslinjen er der fundet nye studier, og retningslinjen hviler nu på et mere solidt evidensgrundlag,” siger formand Kristoffer Lande Andersen.
Retningslinjen behandler både medicinske og psykoterapeutiske tiltag, og målet er at højne og ensarte kvaliteten i udredningen og behandlingen af borderline. Fokus i retningslinjen er på psykoeducation, kombinationsbehandling, lang versus kort handling samt monitorering.
Budskabet i retningslinjen er fortsat, at behandlingen af BPF skal være tværfaglig, og at de forskellige anbefalede indsatser ikke kan stå alene.
Retningslinjen er i høring frem til den 14. november 2018 via høringsportalen.dk